Kolding har en 12-års plan

Arbejdsmiljøet vejer tungt
Arbejdsmiljøet er centralt fokus for hele projektet. Skolernes sikkerhedsgrupper er tæt inddraget i hvert enkelt byggeri og godkender alle konkrete byggeprojekter, tegninger osv.

I alle byggerierne lægger man vægt på trivsel og sundhed. Der er fx præciseret støjgrænser i alle projekter. I mindst ét tilfælde har det medført, at en entreprenør måtte lave lokaler om. På én af skolerne har naturlig ventilation været i fokus pga. både energihensyn og indeklima.

Kolding Kommunes skoledirektør Ib Hansen fortæller, at planen har betydet bedre stemning, trivsel og entusiasme på de skoler, der er blevet bygget om. Generelt er målene blevet nået, selv om der altid er detaljer, som i bakspejlet burde være udformet anderledes, siger han.

Første skridt: Et pædagogisk koncept
Allerede i 1996 vedtog Kolding Byråd et nyt pædagogisk koncept for kommunens folkeskoler, som var blevet til efter en lang debat på skolerne og i skoleforvaltningen.

Andet skridt: Kortlægning og diskussion
Med udgangspunkt i konceptet lavede kommunen en samlet plan for renovering af de 16 skoler.

Arbejdet blev organiseret i 16 arbejdsgrupper, hver med deltagelse af skoleforvaltningens direktør eller vicedirektør, kommunens bygningsafdeling, skoleledelsen, sikkerhedsrepræsentant, lærerrepræsentant, SFO samt forældre. Arbejdsgrupperne diskuterede:

• Hvad vil vi med vores skole?
• Hvilke bygningsmæssige konsekvenser får det?
• Udkast til nybyggeri.

En arkitekt fra firmaet Friis & Moltke deltog i samtlige arbejdsgrupper, skrev hele materialet sammen og skitserede de nødvendige bygge- og renoveringsprojekter for samtlige skoler.

Tredje skridt: En samlet plan
Resultatet blev forelagt byrådet i marts 1997 med et lidt chokerende samlet behov for 554 mio. kr. over 12 år. I efteråret 1997 sagde Byrådet ja til planen og bevilligede de første 200 mio. kr. over 4 år.

Derefter gik det konkrete arbejde i gang, ledet af en styregruppe med to repræsentanter for skoleforvaltningen og to fra kommunens centrale bygningstjeneste. Styregruppen har gennem årene opbygget en meget stor kompetence gennem bl.a. konferencer, studieture mm.

Styregruppen lagde de overordnede rammer om projektet. Blandt dem kan nævnes:

• Lokalerne skal indbyde til læring. De skal være lyse, luftige og transparente.
• Der skal i alle projekter afsættes 1,5% af byggesummen til kunstnerisk udsmykning.
• SFO’erne skal kunne anvendes til både undervisning og pasning.

Ændret efter evaluering
Første fase af planen blev evalueret i 2001. Erfaringen viste bl.a.:

• At den indledende visionsfase skulle have mere plads. Brugerne på skolerne skal stimuleres til at tænke mere visionært og mindre på de umiddelbare problemer, de oplever i deres hverdag.
  
  
• Formen af brugerinddragelsen er ændret, så der tegnes mindre i startfasen: Lærerne skal ikke tegne skitser, men formulere i ord hvordan de vil arbejde og med hvad. Herefter er der respekt om arkitektens faglighed med at omforme målsætningen til et konkret projekt.

Det har bl.a. medført, at man i fase 2 har gennemført studierejser til danske og udenlandske skoler, holdt konferencer og nedsat pædagogiske udviklingsgrupper på de berørte skoler.