Byggeudvalget er nøglen til en god proces

”Ligegyldigt om det drejer sig om nybyggeri, renovering eller ombygning, nøglen til et godt samarbejde er procesorganisering og kontakt til det politiske system på højt niveau,” siger Jørn Rasmussen, afdelingsleder i bygningstjenesten i Hedensted Kommune.

Mindst én politiker

Når den midtjyske kommune skal nedsætte et byggeudvalg i forbindelse med en renovering, ombygning eller nybyggeri af en skole, sørger man for at udvalget kommer til at bestå af så få mennesker som muligt, helst under ti personer. Det er repræsentanter fra institutioner, skoleforvaltningen, bygningstjenesten, arkitekter, ingeniører og personer med en bestemt ekspertviden.

”Derudover er der mindst én politiker, som fungerer som byggeudvalgets formand. Vores erfaringer viser, at det er en god idé, fordi politikerne på den måde har føling med projektet hele tiden,” siger Jørn Rasmussen.

Struktureret og målrettet

Udover tæt samarbejde med skoleforvaltningen er der fokus på procesorganisering.

”Vi arbejder meget struktureret og meget målrettet,” siger afdelingslederen.

Som eksempel nævner han brugerinddragelse.

”Vi beder skolen om at komme med visioner, men det må kun være tekst. Vi plejer at sige: kun tekst, ingen streger. Altså ingen tegninger,” siger Jørn Rasmussen, som understreger at det skal forblive realistiske mål man sætter sig.

Ingen interessegrupper

Alle repræsentanter fra byggeudvalget organiserer høringer i deres eget bagland og holder det underrettet. Skoleinspektøren underretter for eksempel sine lærere og sikkerhedsorganisationen. Også interessegrupper bliver hørt, som fx handicaporganisationer, men Jørn Rasmussen påpeger at de ikke er med i byggeudvalget.

”Det er vi forsigtige med, fordi vores erfaringer viser at folk i interessegrupper ikke nødvendigvis har ekspertise. Men de har en interesse,” siger han. Derfor bruger Hedensted Kommune en kommunal ansat, fx en ergoterapeut, som deltager på vegne af handicaporganisationen.

Politikerne har ejerskab

Byggeudvalget nedsætter en eller to arbejdsgrupper, som beskæftiger sig med bestemte emner som fx teknisk miljø eller udearealer. De afrapporterer til byggeudvalget.

”De behøver ikke drøfte det med deres linieorganisation. Der er kun én vej, og det er direkte til det politiske system. Når dispositionsforslaget ligger færdig, er vi sikre på en hurtig politisk behandling, netop fordi politikerne har været med i processen og har ejerskab til projektet,” siger Jørn Rasmussen.

Kort proces

Det har betydet at hele processen med skolebyggeri ofte varer væsentligt kortere end i andre kommuner.

Et eksempel er Hedensted Skole, hvor der bliver foretaget en renovering af bestående bygninger, og hvor en ny bygning skal binde den eksisterende og nye skole sammen. Bl.a. er der i foråret indviet en ny indskolingsafdeling og integreret SFO til 12 klasser. Også trafiksituationen blev ændret totalt, med ny vejføring og andre P-arealer.

Et andet eksempel er Hornsyld Overbygningsskole, som er ved at blive opført.

”Vi holdt inspirationsaften i januar, og så lå der en færdig plan i februar året efter. Den politiske beslutning blev mindre end et halvt år senere,” siger han.

Nybyggeri er vejen frem

Jørn Rasmussen er sikker på, at nybyggeri af skoler er vejen frem. Som illustration viser han en oversigt over energiforbruget per elev for hver enkelt skole i kommunen. Varmeforbruget i overbygningsskolen, som nu er ved at blive opført, er kun en tiendedel af de skoler, som bruger mest energi.

”Man kan aldrig komme i nærheden af så lavt et forbrug ved at renovere eller ombygge gamle bygninger. Hvis man vil have en fornuftig udnyttelse af lokaler, en bæredygtig energipolitik og acceptable driftsudgifter, peger alt i udviklingen af nybyggeri,” siger Jørn Rasmussen.