Udbudsformen påvirker forløbet

De fleste skolebyggerier er omfattet af EU’s udbudsdirektiver. Det er således kun i forbindelse med mindre byggeopgaver, at man frit kan vælge sin egen arkitekt, ingeniør og hovedentreprenør uden at sende opgaven i udbud.

Der findes en vifte af forskellige udbudsformer, som hver især har fordele og ulemper. De forskellige modeller kan virke uoverskuelige, men pointen er hér, at den udbudsform I vælger har betydning for, hvordan samarbejdet i byggeorganisationen fungerer - og ikke mindst på hvor stor indflydelse skolens brugere og sikkerhedsgruppen kan få på detaljerne i byggeriet.

1. Udbud på grundlag af hovedprojekt
I denne udbudsform har arbejdsgiveren og byggeudvalget selv stået for at lave et overordnet byggeprogram - ofte sammen med en arkitekt eller rådgivende ingeniør. Herefter indgår arbejdsgiveren kontrakter med entreprenører og håndværkere.

Selve udbuddet kan ske i tre forskellige entrepriseformer:

• Små fagentrepriser med den enkelte håndværker. Byggestyregruppen har hele ansvaret for at styre og koordinere byggeriet og får dermed meget stor indflydelse.
• Storentrepriser, hvor beslægtede opgaver samles i ’bunker’ og udbydes samlet.
• Hovedentrepriser, hvor én entreprenør får opgaven og selv styrer byggeopgaven og hyrer de nødvendige underentreprenører. Hermed får byggestyregruppen mindre indflydelse på detaljerne i byggeriet.

2. Udbud i totalentreprise på grundlag af byggeprogram
Ved udbud i totalentreprise har entreprenøren ansvaret for hele byggeriet - og dermed også ansvaret for at vælge materialer, konstruktioner og andre detaljer, som ikke direkte er beskrevet i udbudsmaterialet. Totalentreprenøren vil normalt hyre sine egne arkitekter og ingeniører til opgaven.

I denne udbudsform får arbejdsgiveren og brugerne på skolen mindre indflydelse på de konkrete løsninger i byggeriet.

3. Udbud med partnering
I partnering-modellen arbejder arbejdsgiveren, rådgivere og entreprenør tæt sammen allerede fra de indledende faser. Partnering dækker over en variation af forskellige fremgangsmåder, men fælles for dem er:

• Kommunen / bestyrelsen går aktivt ind i alle faser af byggeriet.
• Arbejdsgiver, rådgivere og entreprenører går sammen om at udforme byggeriet og at vælge de løsninger, der giver den bedste kvalitet, funktionalitet, økonomi osv.
• Der er åbenhed om økonomien, og ofte vil arbejdsgiveren dele evt. besparelser med entreprenørerne og rådgiverne, så alle får et fælles mål om at få mest ud af pengene.
• Processen forankres i en partneringaftale, som blandt andet beskriver fælles mål for byggeriet og rammerne for samarbejdet. Det kan fx være lagt fast, hvordan styregruppen skal sammensættes, hvordan brugerne skal inddrages og hvordan man skal løse uenigheder.

I partnering-modellen kan arbejdsgiveren vælge at lægge høje krav til fx brugernes inddragelse, hensynet til godt arbejdsmiljø og kommunikation ind i partnering-aftalen. På den måde kan I på skolen opnå stor indflydelse på det færdige resultat.

4. OPP, Offentligt-Privat Partnerskab
I OPP-modellen er det et privat firma, der bygger og driver skolen, mens skolen blot lejer sig ind i lokalerne. Modellen er meget brugt i bl.a. England, og herhjemme ønsker regeringen at denne model skal bruges mere i fremtiden.

Vildbjerg Skole ved Herning er den første skole i Danmark, som er opført efter OPP-modellen.