OPP på Vildbjerg Skole

OPP-modellen indebærer, at det er et privat konsortium med MT Højgaard i spidsen, som finansierer, projekterer, opfører, ejer og driver Vildbjerg Skole på en 30-årig kontrakt.

”Vi køber ikke en bygning, men vi lejer en pakke, som består af finansiering, selve byggeriet samt drift og vedligehold i 30 år fremover” siger Preben Staun, der som kommunaldirektør i den nu nedlagte Trehøje Kommune har været tovholder i hele projektet.

Når kontrakten udløber i 2036 vil Herning Kommune have en køberet, men ikke en købepligt til bygningen. Det er altså OPP-konsortiet, der bærer den fulde risiko for, at skolen fx vil være overflødig til den tid.

Firmaet står for al vedligeholdelse og drift
I kontraktperioden vil kommunen betale for vand, varme, el samt udgifter til fx ombygning og tilpasning til nye krav. Al løbende drift, rengøring, pasning af de grønne arealer og idrætsanlæg samt vedligeholdelse af bygningerne betales derimod af OPP-konsortiet.

”Dermed har vi parkeret alle bekymringer med hærværk, slid, reparationer og lignende hos OPP-selskabet. Vi leverer lærere, elever og bøger og kan så bare koncentrere os om at udfylde rammerne med den bedst mulige undervisning”, siger Preben Staun.

Bedre kvalitet
Samtidig har OPP-modellen betydet, at entreprenør, arkitekt og ingeniør har haft et langt tættere samarbejde end normalt. Det giver bedre kvalitet i bygningen: Tekniske løsninger, materialer osv. er valgt i en tæt dialog mellem fagfolk og brugere og er beregnet til at skulle holde i 30 år.

Snæver beslutningsproces
Ifølge Preben Staun kræver OPP-modellen både stærk politisk forankring og en høj grad af uddelegering, hvor en tovholder (i dette tilfælde Preben Staun selv) får mandat til at forhandle og beslutte.

”I et tæt samarbejde med private virksomheder skal det man være i stand til hurtige handlinger i alle led. Derfor vil beslutningerne i afgørende faser af forhandlingerne skulle tages af en meget snæver kreds”, siger han.

Lærerne har valgt tavler
Det betyder dog ikke, at brugerne er holdt uden for indflydelse. Skolens lærere og ledelse er blevet systematisk inddraget i såvel den overordnede plan for skolen som i valg af konkrete løsninger på gulve, tavler osv. Det er fx skolens lærere, som har besluttet, at der kun skal være interaktive elektroniske smartboards i klasserne. Kridt og tavler er helt væk.

”Det virker rigtig godt! Ingen har skældt ud over tavlerne, og alle har taget dem til sig. Der var selvfølgelig en del lærere, der på forhånd sagde, at de gerne ville bevare de sorte tavler og de hvide kridt. Men i dag er de glade for, at vi kun har de nye smartboards”, siger skoleinspektør Ole Vestenaa, der i øvrigt kun har ros til den nye skole.

”Indvielsen og ibrugtagningen er gået over al forventning. Der er selvfølgelig nogle småting med bl.a. ventilation og nogle stikkontakter uden strøm i. Men sådan er det jo altid med et nyt byggeri, og det er blevet hurtigt rettet”, siger han.

Fire grunde til OPP
Trehøje Kommune kunne godt have bygget skolen efter en traditionel model, men byrådet valgte OPP af fire grunde:

• Driften bliver mere effektiv, når det er professionelle firmaer, der står for daglig rengøring og løbende vedligeholdelse – mens skolens ledelse kan koncentrere sig om pædagogikken.
  
  
• Kvaliteten af bygningerne bliver bedre, når de, der bygger, selv skal eje og drive bygningen i 30 år.
  
  
• Man afskriver sig politisk mulighed for at spare på den løbende vedligeholdelse og får dermed en højere bygningskvalitet.
  
  
• Den bedre bygningskvalitet forventes at smitte positivt af på arbejdsglæde, trivsel og pædagogik i skolen.