Ordbog til byggeprocessen
1-års gennemgang
Bygherren indkalder entreprenørerne til en gennemgang af byggeriet senest et år efter at byggeriet er afleveret. Udgangspunktet kan være en mangelliste, som skolen har udarbejdet inden gennemgangen. I forlængelse af gennemgangen udarbejdes en afleveringsprotokol, som beskriver eventuelle mangler ved arbejderne. Alle parter skal underskrive dokumentet. Reglerne for 1-års gennemgangen findes i AB 92, § 37 + § 39.
Til top
5-års gennemgang
Bygherren indkalder entreprenørerne til en afsluttende gennemgang af byggeriet senest 5-år efter afleveringen. Reglerne for 5-års gennemgangen findes i AB 92 § 38 + § 39.
Til top
AB 92
Almindelige betingelser for entreprenørarbejde ved bygge- og anlægsarbejder i hoved-, stor, eller fagentreprise, udgivet i 1992.
Til top
Afleveringsforretning
Den formelle overdragelse af det færdige byggeri til bygherren. Alle involverede parter i byggesagen bliver indkaldt til afleveringsforretningen, hvor man gennemgår byggeriet i fællesskab.
Til top
Afleveringsprotokol
Dokument som laves i forlængelse af afleveringsforretningen, og som beskriver fejl og mangler i byggeriet samt frister for afhjælpningen.
Til top
Anmeldelse (byggeplads)
Bygherren skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis projektets bemanding overstiger 20 mand i 30 arbejdsdage eller 500 manddage.
Til top
APV - en arbejdspladsvurdering
APV er en proces til systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed. Skolens sikkerhedsgrupper skal lave en APV af ny- og ombygninger efter at de nye rum er taget i brug. Resultatet bør sendes til både bygherren og rådgiverne, så de kan bruge jeres erfaringer ved kommende byggerier.
Til top
Arbejdsmiljørigtig projektering
Et udtryk for, at man arbejder systematisk med arbejdsmiljø under projekteringen. På hjemmesiden www.byggeproces.dk kan man finde et edb-baseret værktøj til formålet.
Til top
AT-påbud
Reaktion fra Arbejdstilsynet når de ved tilsyn konstaterer at lovkrav ikke bliver overholdt. Påbud kan gives som et straks-påbud eller som et påbud med tidsfrist.
Til top
Brugere
De personer der skal arbejde i det færdige byggeri, og de personer der skal vedligeholde og varetage driften af byggeriet. På skolen er brugerne både elever/studerende, lærere, pædagoger, HK’ere, rengøringsassistenter, servicemedarbejdere samt ofte eksterne parter som foreningsliv og lokalsamfund.
Til top
Byggeprogram
Byggeprogrammet er bygherrens krav og ønsker til det færdige byggeri og til byggeprocessen. Det omfatter også forudsætningerne for byggeopgaven. Programmet skal indeholde specificerede krav til byggeriet.
Til top
Byggesagsbeskrivelser
Byggesagsbeskrivelsen er et dokument som indgår i udbudsmaterialet, som indeholder de fælles betingelser for alle arbejder (entrepriser) i en byggesag.
Til top
Byggestyregruppe
Byggeriet styres ofte af en snæver byggestyregruppe, som er nedsat af byggeudvalget. Det er hér, mange af de centrale beslutninger bliver taget. Skolen bør være repræsenteret ved en leder.
Til top
Byggetilladelse
Officiel tilladelse fra kommunen til at bygge på eller renovere bygninger og anlæg på den aktuelle grund.
Til top
Byggeudvalg
Ved større skolebyggerier danner bygherren ofte en byggestyregruppe med repræsentanter for bestyrelse/kommune, skolens ledelse og ansatte, elever/studerende samt bygherrens rådgivere - arkitekt og/eller ingeniør.
Til top
Bygherre
Den juridiske person, der bestiller og betaler for byggeriet. Ved skolebyggerier er bygherren den samme som arbejdsgiveren - dvs. kommunen for folkeskoler og bestyrelsen for frie skoler, gymnasier, CVU’er osv.
Til top
Driftsvejledning
En beskrivelse af hvordan rengøring, vedligeholdelse og drift af byggeriets enkeltdele skal foretages, heri kan det være beskrivelser der sikrer at det gennemføres på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Til top
Entrepriseform
Den måde en eller flere entreprenører er organiseret i en bestemt bygningssag, som påvirker hvordan og med hvem bygherren indgår aftale. De almindeligste entrepriseformer er fag-, hoved- og totalentrepriser (s.d.)
Til top
Fagentreprise
Entrepriseform, hvor bygherren har indgået entreprisekontrakter direkte med de enkelte fagentreprenører. Bygherren koordinerer selv byggeriet og får dermed stor indflydelse.
Til top
Forhåndsgodkendelse
Arbejdstilsynets godkendelse af konkrete arbejdsmiljøinvesteringer
Til top
Funktionsbeskrivelse
Dels en beskrivelse af byggeriets funktionsforhold, fx angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau mv., og dels en beskrivelse af de aktiviteter og pædagogiske metoder, som skal foregå i rummene.
Til top
Hovedentreprise
Entrepriseform hvor bygherre har indgået kontrakt med kun en entreprenør. Hovedentreprenøren har ansvaret for alle andre fagentreprenører, men ikke for projekteringen.
Til top
Hovedentrepenør
Den entreprenør som bygherren har indgået kontrakt med ved hovedentrepriseform.
Til top
Kommunikationsplan
Oversigt over hvem der kommunikerer med hvem og på hvilken måde i byggeprocessen. Planen skal beskrive de mål, man vil opnå med kommunikationen (fx at alle skolens brugere føler sig godt informeret), samt hvem der har ansvaret for at gennemføre de enkelte punkter i planen. Kommunikationsplanen udarbejdes ofte af byggeudvalget.
Til top
OPP - offentlig-privat partnerskab
I OPP-modellen er det et privat firma, der bygger og driver skolen, mens skolen blot lejer sig ind i lokalerne. Modellen er meget brugt i bl.a. England, og herhjemme ønsker regeringen at denne model skal bruges mere i fremtiden. Vildbjerg Skole ved Herning er den første skole i Danmark, som er opført efter OPP-modellen.
Til top
Partnering
Samarbejdsform mellem bygherren, de projekterende og entreprenørerne, baseret på fælles økonomiske interesser og fælles målsætninger.
Til top
Programoplæg
Programoplægget er den skriftlige dokumentation for aktiviteterne og beslutningerne i initiativfasen. Programoplægget beskriver byggeriets overordnede funktion, kapacitet, økonomi, tid og kvalitet.
Til top
Projekterende
De der leverer ydelser, der beskriver, beregner eller på anden måde leverer data, der danner grundlag for skabelse af en byggeproces og bygningsværk. Typisk arkitekter og ingeniører.
Til top
Projektorganisation
Bygherren har ansvaret for at etablere en projektorganisation. Ved større skolebyggerier er det almindeligt at lave en byggeorganisation med tre niveauer: Byggeudvalget, byggestyregruppen og ad hoc arbejdsgrupper.
Til top
Sikkerhedsgruppe
Sikkerhedsgruppen består af en leder og en sikkerhedsrepræsentant, valgt af de ansatte, samt en eller flere elevrepræsentanter. Hvis skolen er delt i flere afdelinger, skal hver afdeling have sin egen sikkerhedsgruppe, som koordinerer deres arbejde i et fælles sikkerhedsudvalg.
Til top
Sikkerhedsinstruktioner
Beskrivelse af, hvordan en arbejdsproces kan foregå på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Det kan fx være ifm. rengøring eller brug af værksteder og laboratorier.
Til top
Sikkerhedskoordinator
En person, der koordinerer arbejdsmiljøet på byggepladsen på vegne af bygherren. Der kræves en særlig arbejdsmiljøuddannelse for at være sikkerhedskoordinator.
Til top
Sikkerhedsmøde
Under selve byggeriet er bygherren forpligtet til at afholde koordinerende sikkerhedsmøde mindst hver 14. dag. Alle aktive byggefirmaer på byggepladsen skal deltage i sikkerhedsmøderne.
Til top
Sikkerhedsrepræsentant
En ansat der er valgt blandt og af de ansatte og indgår i en sikkerhedsgruppe sammen med en leder og elevrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde for, at hensynet til god arbejdsmiljø vejer tungt i hele byggeriet. Sikkerhedsrepræsentanten skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen.
Til top
Sikkerhedsudvalg
Skolen skal danne et sikkerhedsudvalg, hvis den er delt op i flere afdelinger og dermed har flere sikkerhedsgrupper. SiU består almindeligvis af en formand, 2 sikkerhedsrepræsentanter og 2 lederrepræsentanter
Til top
Storenterprise
Entrepriseform, hvor bygherren har sammenlagt nogle fag og typisk ender op med 4-6 storentrepriser.
Til top
Tilsyn (fagtilsyn)
De personer der for bygherren kontrollerer, at byggearbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet. Ofte en rådgivende ingeniør.
Til top
Totalentreprise
Entrepriseform, hvor en totalentreprenør har engageret arkitekt, ingeniør og underentreprenører.
Til top
Udbudsform
Forskellige måder at indhente tilbud på. De forskellige former er offentligt udbud, begrænset udbud, udbud efter forhandling og projektkonkurrence.
Til top
Udbudsmateriale
Det materiale som de forskellige aktører afgiver deres tilbud på baggrund af.
Til top
Underentrepenør
Entreprenør som ikke har kontrakt med bygherren, men en anden entreprenør fx hovedentreprenøren.
Til top
Senest revideret den 7. september 2010
