Byg skoler der giver lyst til at lære

De fysiske rammer er afgørende både for børnenes lyst til at lære og de unges lyst til at blive lærere, påpeger forskningsdirektør i Universe Research Lab, Hans Henrik Knoop. Han mener, at nedslidte og uinspirerende skoler har et medansvar for, at søgningen til læreruddannelsen er faldet med 50 procent over tre år.

 

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Mennesket er grundlæggende disponeret for naturen og det naturlige læringsmiljø. Det mener forskningsdirektør Hans Henrik Knoop, der også er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

”Jo mere en skole ligner naturen, jo mere tænder folk på den. Det kan vi alle genkende, hvis vi sammenligner en stue med en udsigt ud på en skov eller en udsigt ud på en mur. I naturen hersker der ikke kaos, men der er heller ikke total orden. Ikke to sten eller to græsstrå er ens. Samtidig er der masser af detaljer, man kan fordybe sig i. De detaljer søger folk frivilligt,” siger han, og viser et billede af Nyhavn i København for at illustrer, at ikke to huse er ens. Alligevel er der en sammenhæng i farver og form.

Lær af naturen
”Folk hænger frivilligt ud de steder. Prøv at indrette en bygning sådan, at folk har lyst til at være der. Pointen er at lære mere af naturen i arkitekturen. Det har man ikke gjort ret mange steder,” siger han.

Hans Henrik Knoop nævner to vigtige principper for fysiske læringsmiljøer. Det første er lettilgængelighed og fleksibilitet.

”Alt skal være let tilgængeligt, kolleger, bøger, møder, computere, osv. Man skal begrænse ventetid, fordi det fjerner fokus og dræner energi. På samme måde skal elever hurtigt kunne tænde på et fag, eller på nyt og svært stof. Det må være let at komme til, men også til at komme ind i en engageret tilstand,” siger han.

Det andet princip er udfordrende og æstetisk inspirerende muligheder for vækst, både læring og kreativitet. At man vokser inde i hovedet, og at man kan bidrage til omverden er en selvforstærkende energikilde.

Livsglæde
Forbundet med disse to principper er livsglæde. Man taler nu om dage meget om fysisk sundhed. Det er vigtigt, men om man er glad i skolen, er blevet lidt glemt, selv om trivsel og faglige præstationer er to sider af samme sag.

”Nogle siger ”Skal vi nu være glade hele tiden?” Men lige som sundhed, burde glæde være en basistilstand. Forstil dig derfor det samme spørgsmål: Skal vi nu være sunde hele tiden?” siger Hans Henrik Knoop.

Svært at koncentrere sig

Ifølge ham er der to vigtige misforståelser: At mennesker er dovne, og at mennesker er født ens. Men skolen er ingen fabrik, hvor man laver standardmodeller.

”I mange år var det retfærdigt at behandle børn ens. Nu kan vi se, at børn er født forskellige,” siger han.

Men de fysiske rammer står ofte i vejen for differentiering af undervisningen.

”Vi kan sammenligne det med et kontorlandskab, som er et fysisk fleksibelt miljø, men hvor det er svært at koncentrere sig. Det er ikke egnet til komplekse opgaver, og derfor tager man ofte disse med hjem. Lige sådan kan elever have det svært med at koncentrere sig. De når måske mere, når de sidder alene,” siger forskningsdirektøren, som samtidigt understreger, at disse elever i dag typisk ikke har et alternativt rum at trække sig tilbage i.

Alle taber
En afgørende forudsætning for at kunne skabe gode skoler er, at de krav, der bliver stillet, vækker lysten til at leve op til kravene. Den medfødte lyst til at lære skal kunne overleve mødet med læreren og skolen.

”Vi ved, at en uengageret person typisk vil lære langsommere, glemme hurtigere, blive mindre kreativ og handle mindre socialt ansvarligt. Undervisningsministeren ville vinde ved at tage denne viden alvorligt. Men vi har den Calvinistiske arbejdsmoral, hvor det skal gøre ondt, før det kan blive godt,” siger Hans Henrik Knoop.

Hvis kravene om at lære kvæler lysten til at lære, betyder det blandt andet en uinspirerende hverdag, og mindre lyst til videreuddannelse.

”Til ingen verdens nytte. Alle taber,” understreger Hans Henrik Knoop, som minder om, at søgningen til læreruddannelsen er faldet med 50 procent over tre år, blandt andet på grund af skolernes bygningsmæssige rammer og det dårlige indeklima.