7 centrale punkter

1. Hvordan skal vi bruge it?

Udfordringen er både teknisk og pædagogisk. Avancerede løsninger åbner nye muligheder - men stiller også krav om investeringer i efteruddannelse og udstyr.

• Eksempel: På Vildbjerg Skole ved Herning har skolens ledelse besluttet helt at afskaffe kridtet og i stedet installere avancerede interaktive tavler, som fungerer via computere. Alle lærere har været på kurser i brug af tavlerne, for at kunne udnytte dem som et optimalt formidlingsværktøj.

2. Hvordan skal vi organisere os?

Opdeling i afdelinger? Teamorganisering? Tværfagligt samarbejde? Projektgrupper i stedet for stamklasser? Organisering og bygninger spiller sammen - positivt eller negativt - og derfor bør de pædagogiske principper styre indretningen.

• Eksempel: Hadsund Skole er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Derfor har den nye skole også tre personalerum. Det styrker kontakten til eleverne, men svækker relationerne på tværs af de tre lærergrupper.

3. Hvordan skal vi integrere værksteds- og faglokaler?

Folkeskoleloven lægger op til, at værksteder og faglokaler integreres i den øvrige undervisning. Det er svært i praksis. Mange steder er det fx kun faglærerne, der har nøgler til fysik- og sløjdlokalerne.

• Eksempel: Damhavens Skole i Vejle har fået et fælles eksperimentarium, en gylletank midt i skolegården. I gylletanken holder Natur/Teknik og biblioteket til, og med sin runde form lægger tanken i både form og funktion op til tværfaglig og projektorienteret undervisning.

4. Hvordan skal vi organisere det pædagogiske servicecenter?

Skal skolebiblioteket være et selvstændigt læringsmiljø, hvor gamle og nye medier spiller sammen? Skal lærernes egen forberedelse integreres? Og edb-undervisningen? Skal vi åbne biblioteket for eksterne brugere?

• Eksempel: Kjellerup Skole har fusioneret sit skolebibliotek med det kommunale bibliotek i Mosaikken, et nyt videns-, lærings- og kulturhus, der fysisk er bygget sammen med skolen. Pædagogisk servicecenter og offentlig biblioteksfunktion er helt integreret. Lærere og bibliotekarer arbejder side om side og bruger samme personalerum.

5. Hvordan skal vi udnytte uderum og omgivelser?

Hvordan kan ude arealerne udnyttes til at understøtte de pædagogiske mål? Hvordan skaber vi gode rum for leg og læring? Kan vi integrere de udendørs arealer aktivt i undervisningen? 

• Eksempel: Holmegårdsskolen i Karlebo har omdannet sit største gårdrum til et naturhistorisk læringsrum med bl.a. bålplads, værksted, primitivt køkken og dyrehold. Uglegårdsskolen i Solrød blev allerede i 1974 opført med en central kanal som omdrejningspunkt. Her ved vand, træer og pergola er et populært lege- og læringsmiljø, som stadig holder efter mere end 30 års brug.

6. Hvordan integrerer vi SFO og undervisning?

Hvordan slår vi bro mellem skole og SFO? Hvor findes den bedste balance mellem fordelene ved dobbelt udnyttelse af kvadratmeter og SFO’ens behov for at have sin egen identitet og pædagogiske muligheder?

• Eksempel: På Stolpedalsskolen i Ålborg har en ombygning banet vej for, at SFO, børnehaveklasser, 1. og 2. klasser nu deler lokaler i en hyggelig indskolingsafdeling, der rummer basislokaler, fælles alrum, musiklokale, et stort lokale med scene, nye værkstedsfaciliteter, køkken og garderobe. Ombygningen er et led i kommunens samlede skolekoncept.

7. Hvordan forholder vi os til handicappede og andre med særlige behov?

Som led i strukturreformen er der lagt op til, at folkeskolerne i højere grad end i dag skal integrere børn med fysiske og psykiske handicap. En ny FN-konvention om handicappedes rettigheder trækker i samme retning. Hvordan skal vi kunne integrere psykisk udviklingshæmmede eller autister? Hvilke krav stiller det til bygninger og indretning?

• Eksempel: Firkløverskolen har 160 elever fordelt på fire afdelinger omkring Århus. Skolen er specielt gearet til børn med autisme, asberger og DAMP. Pædagogikken bygger på ro, forudsigelighed og små enheder. Holdstørrelsen er 5-7 elever, og der er plads til at elever med behov for det kan få deres eget lokale. Undervisningens indhold og pensum svarer til folkeskolens.