Et pædagogisk idégrundlag
Et pædagogisk manifest eller idegrundlag er et godt udgangspunkt for byggeriet. Hvis I på forhånd har formuleret, hvad I vil med den nye skole, og hvilke forventninger I har til rummenes funktion, bliver arkitektens arbejde lettere.
Gode spørgsmål
Et pædagogisk idégrundlag kan rumme svar på fx disse spørgsmål:
-
Hvilke undervisningsformer og arbejdsmetoder ønsker I at fremme? Hvilke pædagogiske aktiviteter ønsker I at have? Hvad stiller det af krav til de fysiske rammer?
-
Hvilken adfærd ønsker I at fremme hos elever og ansatte? Hvordan kan rummene understøtte dette mål?
-
Hvilken organisering ønsker I? Trinopdeling, teamsamarbejde, tværfaglighed osv.? Hvad betyder det for fx antal og placering af møderum, personalerum, klasserum og fællesarealer?
-
Hvad er jeres forventninger til fx lys, støj, rengøring og luftkvalitet? Til skolens udseende, materialer og signaler til omverdenen?
-
Ønsker I at integrere faglokaler i den almindelige undervisning? Eller udemiljøet? Eller avancerede it-løsninger?
-
Skal skolen kunne rumme elever med særlige fysiske eller psykiske behov?
-
Skal lokalsamfundet bruge skolen? Hvad kræver det af bygningerne?
LyshøjNord begyndte med pædagogikken
Da skolen skulle udvide med en ny afdeling for 7.-9. klasse, skrev lærere og ledelse et pædagogisk idegrundlag, som blev udgangspunktet for arkitektens arbejde. Resultatet blev, at de fleste af skolens ønsker blev opfyldt.
Læs mere
Et åbent og fleksibelt undervisningsmiljø
På Dejbjerglund Efterskole har de skabt et attraktivt og meget lyst studiemiljø for lærere og elever med mobile klasselokaler, meget glas og lys og dermed transparente undervisningslokaler, hvor alle kan se alle. Afsættet for byggeriet var pædagogisk
Læs mere

Senest revideret den 16. september 2011