Et åbent og fleksibelt undervisningsmiljø

Styr på lyden

Bedre undervisning

Fremtidens tavle

Dejbjerglund Efterskole ligger på heden ved Skjern. Her er masser af vindmøller, højt til himlen og bøjede træer, der har levet hele deres liv med vestenvind. Højt til himlen er der også indenfor på efterskolen, der startede i 1987 i den gamle folkeskole. Her er stor opbakning fra lokalbefolkningen, der gerne kommer og giver en hånd med, når der skal laves noget praktisk. Gymnastik, idræt og foreningsarbejde var fra starten det bærende, og formålet er at gøre de unge aktive i foreningsarbejdet.

»Det er i den grad lykkes. De får en god lederuddannelse i fodbold, håndbold eller gymnastik her,« fortæller Kjeld Lykke Christiansen – den ene del af forstanderparret på Dejbjerglund Efterskole. Den anden del er hans kone, Gitte Christiansen.
Skolen har 96 elever og 20 ansatte. For fem år siden byggede de til, fordi de ikke havde plads til store samlinger. Heller ikke musik og teatersal. Ønsket var et stort kulturhus og springcenter til gymnastik.

»Vi ville have det transparent, så der er ping pong mellem aktiviteterne. I praksis betyder det, at hvis der er et hold i gang i ét valgfagslokale, og i et andet lokale ved siden af laver nogle andre noget helt andet – så kan alle se hinanden. Det er selvforstærkende og giver en følelse af, at vi er sammen og går til den. Det giver en samhørighed, fordi alle kan se, at flere ting er i gang. Vi ser hinanden, og alle kan se, hvad hinanden laver og hepper på hinanden, kommenterer hinanden. Alt dette glas og transparens er fordi, vi ville have lys ind og ikke lukke folk inde i små rum,« siger Kjeld Lykke Christiansen.

Styr på lyden

Til top

I idéfasen fløj de vilde ideer, tanker og visioner, og den varede tre år. De fodrede arkitekten med deres ideer, og han udmøntede det i konkrete forslag.
»Idefasen er utrolig vigtig, og alle, elever, medarbejdere, bestyrelse var inddraget. Alle var i spil. Vi lytter til alle parter, der har stor indflydelse her. Vores drømme var vi meget afklarede på omkring hal og kulturhus, der i dag står og vidner om den funktionalitet, fleksibilitet og transparens, som vi drømte om,« pointerer Kjeld Lykke Christiansen.

Den afklaring har de ikke haft på den nye naturfagstilbygning. Skolen har i dette skoleår indviet et nyt naturvidenskabeligt fagområde med tre klasselokaler, tre grupperum, væksthus og studiegang. Alt sammen inkl. smartboard teknologi. De har bygget 425 kvadratmeter for en pris på 7,8 mio. kr. I samme hug er elevtallet blevet udvidet med otte elever til de nuværende 96.

Byggeriet er fleksibelt, lyst og transparent, og man kan se ind i klasselokaler og grupperum. Inden de byggede, var de ude på inspirationstur på folkeskoler og efterskoler, og de fik materiale fra gymnasier. Idéfasen her varede i to år, og tankerne fra springhal og kulturhus byggeriet tog de med i dette projekt.

»Vores klare mål var fleksibilitet for at sikre mange anvendelsesmuligheder, transparens med masser af lys – vi skal kunne ses, samt medarbejdernes og elevernes velvære og arbejdsmiljø. Eleverne skal trives, hvis undervisningen skal lykkes, og vi har også prioriteret gode møbler, der kan tilpasses individuelt,« fortæller Kjeld Lykke Christiansen.

Med hensyn til store glaspartier er der mange steder, man har problemer med lyd og akustik. Det har de ikke i det nye byggeri på Dejbjerglund Efterskole, og det skyldes at de har lært af fejltagelserne ved det forrige byggeri. I skolens springhal og kulturhus har de f.eks. problemer med lyden ved koncerter. Der skal de i gang med en opfølgning, fordi lyd og akustik driller ved større arrangementer, ved f.eks. musik og teater. Det vil de bl.a. løse med gardiner og rulletæpper.

»I det nye byggeri har vi lært meget af det forrige, og vi har styr på akustikken selv med så meget glas. Vi var meget bevidste fra starten omkring lyd/akustik. I den nye fløj er der stor styring på akustikken p.g.a. loftsplader, der dæmper, gulvtæpper i gangområder, gardiner, mørkelægning, foldevæg mm. Alt sammen er med til at dæmpe og bryde lyden,« fortæller Kjeld Lykke Christiansen.

Bedre undervisning

Til top

Kjeld Lykke Christiansen mener, at man allerede er bagud som lærer, hvis eleverne skal ind i et mørkt rum. Derfor er studiemiljø/læringsmiljø meget vigtigt for ham og skolen.
»Miljøet skal tilpasses til i dag. Den gode undervisning får vi bl.a.,  når læreren sætter i gang, eleverne går ud og arbejder individuelt og som grupper, og derefter kommer de tilbage til klassen og samler op og konkluderer. Det giver super muligheder for differentieret undervisning, og hvis du har den fleksibilitet, vi har, så åbner det op for et godt studiemiljø. Og alle bruger det!,« fastslår Kjeld Lykke Christiansen.

På den måde ændrer lærerens rolle sig til en slags konsulent, hvor undervisningen bliver mere individuel. Og undervisningen er meget bedre.
»Vi har en elevflok, der er seriøs med undervisningen. Som lærer skal du derfor være seriøs med din undervisning, fordi eleverne virkelig kommer her for at lære noget. Det understøtter vi med dette byggeri og de mange muligheder. At putte dem ind i kasser er ikke inspirerende,« understeger Kjeld Lykke Christiansen.

Men det essentielle på skolen er ikke rammerne, men forholdet mellem mennesker. Rammer alene gør det ikke.
»Det er vigtigt at fastslå. Tonen mellem mennesker her er god, og vi opererer med de tre t’er: tryghed, tillid og tolerance. Det er det allervigtigste, og det sociale liv skal fungere ligesom det menneskelige samvær. Når det fungerer, kommer overskuddet til læring.«

Fremtidens tavle

Til top

Med det nye byggeri røg de gamle tavler ud og blev erstattet af smartboards.
Smartboard tavlerne er unikke, de kan bruges som elektronisk whiteboard, hvor man kan skrive med fingeren. En slags touchboard. Det er også en computerskærm forbundet med den stationære computer i klassen. Eleverne kan sende deres opgave direkte fra deres computer op på tavlen, og man kan også se tv og film på tavlen. Tavlen kan gemme flere end 20 tavler, så man kan bladre tilbage i det, man har skrevet.

Kjeld Lykke Christiansen er begejstret. Skolen har nu smartboard tavler i fem klasselokaler, men vil have det alle steder på skolen, også selv om 1 smartboard og 1 pc inklusiv montering koster 50.000 kr. Han håber, skolen kan bruge det i 7-8 år.

»Måske er det realistisk kun med 5 år, men det er fremtidens undervisning. Vi har en ung medarbejdergruppe, og de kaster sig ud i det og prøver det af.«

Alle elever har en bærbar computer med, og der er trådløst netværk over hele skolen.
Den nye bygning har smartboard teknologi i alle klasselokaler og i foredragssalen. De mobile foldevægge, små studiemiljøer, gruppelokaler mm. er alt sammen en del af det transparente miljø, hvor alle kan se, hvem der er hvor gennem de mange vinduer. Her er ingen lukkede døre.
De vigtigste parametre for at bygge har derfor været pædagogiske hensyn, bedre og mere rigtigt byggeri, sammenhæng og æstetiske hensyn og ikke mindst et godkendt fysik/kemilokale.

»Det har medført et unikt undervisningsmiljø. Vores kerneydelse er undervisning, og den skal være tidssvarende. Her skal hver især have personlig fremgang – det er differentieret undervisning. Eleverne siger helt klart, at der er rarere at være, de har bedre muligheder – også for at fremlægge, og det er venlige lokaler med plads og lys. Lærerne siger, de har fået mere ro i undervisningen, fordi man kan se hinanden hele tiden. Det giver en følelse af, at du er en del af noget,« fortæller Kjeld Lykke Christiansen, og tilføjer:

»Det her giver lærerne en fantastisk mulighed for at lære ny teknologi at kende og bruge det aktivt. Folk bliver nok ikke lykkeligere her end andre steder, men de gode rammer hjælper.«