Bygningen er medaktør

I en ny afhandling, ’Skolen finder sted’, giver seniorforsker Inge-Mette Kirkeby fra Statens Byggeforsknings Institut et svar på de to spørgsmål. Hendes udgangspunkt er, at skolens bygninger er en medaktør, som hele tiden griber ind og påvirker skoledagen. Derfor er det utroligt vigtigt at tænke samspillet mellem bygninger og pædagogik igennem.

Inge-Mette Kirkeby peger på fem temaer, som kaster lys over samspillet - fem forskellige ’rum’, som skolens bruger færdes i. I bogen er de illustreret med grundige cases fra eksisterende skoler:

1. Det sociale rum
Skolen har overtaget en del af ansvaret for, at eleverne socialiseres til demokratiske medspillere. Samtidig er vores opfattelse af læring ændret - videndeling og den lærende organisation er i centrum.

Det betyder, at skolen skal åbne sig, helt konkret fysisk, så børn og voksne kommer i tættere kontakt, og så små og store grupper kan samles i koncentreret arbejde. Arkitekturen skal altså strukturere mødet med andre og samle fællesskaber.

2. Handlingens rum
Skolen skal forberede børnene på at kunne navigere i et postindustrielt samfund, hvor opgaver og løsninger ikke er kendt på forhånd. Forståelsen af problemet opstår gennem det at løse opgaven.

Det betyder, at skolen både skal kunne rumme aktiviteter, der er struktureret på forhånd, og projektarbejder, hvor der kan opstå nye behov for aktiviteter undervejs. Arkitekturen skal være fleksibel og give plads til flere forskellige arbejdsformer.

3. Det adfærdsregulerende rum
Skolen er en del af samfundets magtstruktur - børnene skal (også) lære en vis disciplin og at ’opføre sig ordentligt’. Bygninger og fysiske rammer spiller med i denne proces, fx når glaspartier til klassen øger muligheden for at følge med i, hvad der foregår på den anden side af væggen.

Arkitekturen skal afspejle det magtbegreb, som skolen ønsker at bruge, og den skal forholde sig bevidst til begreber som kontrol, styring og bygningens skjulte koder.

4. Det betydningsbærende rum
De prioriteringer og normer, som ligger til grund for skolens bygninger, vil på langt sigt påvirke de børn, som færdes i dem. Via bygningen bliver normer og billeder af, hvad der er ’normalt’, overført til næste generation. Uanset om bygningen er prangende eller ydmyg, velholdt eller nedslidt.

Arkitekturen skal derfor udtrykke de ønskede holdninger og bliver en metafor på det dannelses- og uddannelsesbegreb, skolen står for.

5. Det stemte rum
Rum har atmosfære , de er ’stemte’. Et godt undervisningsmiljø betyder, at lærere og elever befinder sig godt i harmoni med deres omgivelser.

Arkitekturen skal udtrykke en gennemtænkt hverdagsæstetik, hvor stemninger, sanselighed og atmosfære skaber gode rammer for de daglige brugere.

Køb bogen
Inge-Mette Kirkeby har forsvaret sin doktorafhandling på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm i august 2007.

Læs mere om bogen og bestil et eksemplar på Statens Byggeforsknings Instituts hjemmeside