Tema: Den gode SFO

Den gode SFO giver børnene valgmuligheder
Rummene skal kommunikere med børnene: ”Her kan du lege med ler, her kan du ræse rundt, her kan du lave en hule.” I modsætning til skolen stiller SFO’en ikke krav, men lægger op til børnenes frie valg. Og det skal afspejle sig i rammerne, siger seniorforsker ved Statens byggeforskningsinstitut, Inge Mette Kirkeby.

Af Petra Sjouwerman, Periskop
”Den gode SFO skal være et sted, hvor børn bruger andre dele af sig selv end i skolen. Derfor skal en SFO komplementere skolen. Det er vigtigt at forholde sig til, når man sætter fysiske rammer,” siger Inge Mette Kirkeby, arkitekt og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (Sbi).

Skal være valgmuligheder
Både skolen og SFO’en stillet sociale krav. Børn skal lære at begå sig, omgås andre børn og håndtere konflikter. Men der er kun skolen, der stiller faglige krav, mens SFO’en står for det rekreerende. Derfor er der større selvforvaltning og mere frivillighed i en SFO. 

”Børn skal kunne vælge, og det betyder, at der også skal være en vifte af forskellige muligheder at vælge imellem, som en arkitekt skal imødekomme,” siger Inge Mette Kirkeby, der nævner små aktivitetslommer som eksempel.  ”Man kan indrette små værksteder, hvor man arbejder med ler eller træ. Eller et sted hvor man leger med biler. Der skal være en invitation i det: Her kan du lege med biler, her kan du lege med træ. Rummene skal kommunikere til børnene,” siger hun.

Forskellige krav
Når børn får lov til at vælge selv, kommer deres store forskelligheder frem. Det er en af konklusionerne Sbi’s seniorforsker har draget, efter at have observeret børn i en SFO/skole.

”Når de kommer fra skolen, er der nogle børn der slapper af ved at ligge i puderummet, sidde stille ved et bord eller hvile på en madras. Andre børn slapper af ved at brænde krudt af, ræse rundt og bruge deres krop. Det stiller meget forskellige krav til en bygning. Der skal være plads til bevægelse, og stedet skal være robust, fordi tingene ikke hurtigt må gå i stykker. Samtidigt skal der være plads til stille leg i lommer eller små beskyttede rum, med mange ressourcer som fx dukkevogn, puslespil, bøger og skovens dyr,” siger Inge Mette Kirkeby, der påpeger, at det oftest er piger der leger i små hjørner, og drenge der bruger deres krop i store bevægelser.

En verden uden voksne
Sammen med to kollegaer har hun spurgt børn om, hvad de synes var det bedste sted i deres SFO.
 "Svaret: ”Den lille kro om bag ved sofaen”, kom igen og igen. Et sted hvor
de kan være sig selv, og i fred for de voksne. Børn lægger vægt på steder hvor de kan være uden voksne. De vil have privacy," siger Inge Mette Kirkeby.

Store rum skal tænkes ind
Hun understreger, at hun ikke har en opskrift på den ideelle løsning, men peger på, at der skal være tale om en kombination og være plads til både stille leg og bevægelse.
   ”Af hensyn til muligheden for at bevæge sig skal større rum tænkes ind fra starten. Store fællesrum, åbne områder, hvor børn kan lege og gangarealer, hvor de kan spille volley eller hockey. Og skal man planlægge en ny SFO, er det vigtigt at afstanden til en idrætshal er kort,” siger hun.

Hent undersøgelsen fra SBI på sbi.dk.

Info: Byggekrav er forskellige
Bygningsreglementet for skoler og for dagsinstitutioner er ikke helt ens. Forskellene handler bl.a. om kravene til akustikken.