Fra skrot til skoleslot

”Vi har fået en dejlig, moderne skole, der er funktionel til både undervisning og fritid,” siger skoleleder Inger Kvist til tilhørerne på en velbesøgt workshop, hvor hun og Suna Cenholt, fra Pluskontoret Arkitekter i Århus skal fortælle om deres erfaringer med at forvandle lilleskolen i Odense fra skrot til slot.

Brug for helhedsplan

For ti år siden var friskolen i Odense en ’forfalden bondegård’, som skolelederen udtrykker det. Den firelængede gård fra 1843 havde dengang 70 elever. Der var masser af gode steder at lege, og dejlige små rum under trapperne, hvor man kunne gemme sig. Men skolen begyndte at vokse, og der blev brug for ombygninger og tilbygninger.

”Det blev knopskydning på knopskynding, og fordi vi gerne ville vokse på en måde, så der blev taget hensyn til både elever, lærere og økonomien, havde vi brug for en helhedsplan,” siger Inger Kvist.

Inddragelse er nøgleordet
Derfor besluttede skolen at gøre noget ved det. Personale, forældre og bestyrelsen blev involveret, og første skridt på vejen var et inspirationsmøde. Herefter lavede personalet og bestyrelsen, hver for sig en beskrivelse af, hvad rummene skulle kunne.

”Inddragelse er nøgleordet,” siger Inger Kvist, som påpeger, at det var et bevidst valg ikke at arbejde med personale og bestyrelsen i én gruppe.

”Personalet fokuserede mest på, hvordan det var at arbejde på skolen, hvor forældrene især fokuserede på, hvordan det er at være barn her. På den måde supplerede de hinanden, da vi til sidst flettede de to beskrivelser sammen, lavede prioriteringer i forbindelse med det pædagogiske grundlag og lagde det frem på et stormøde,” siger skolelederen.

Dialog

Herefter begyndte den meget vigtige dialog med arkitekterne. I samråd med dem besluttede bygherren (som er skolens bestyrelse, fordi der er tale om en selvejende institution), at lave en etapedelt helhedsplan med i alt tre etaper.

I dialogen med arkitekterne viste det sig at være vigtigt med nøjagtige beskrivelser af skolens ønsker.

”Jo mere, man beskriver, jo mere indflydelse får man. Alt skal skrives ned for hvert rum. Lysforhold, el, hvor mange stik, man vil have, tavle, lyddæmpning, adgangsforhold. Alt,” siger Inger Kvist. Hun udgjorde sammen med enkelte forældre det lille byggeudvalg, som traf alle beslutningerne.

For at holde stram snor i økonomien havde de udarbejdet et meget detaljeret budget.

”Især når det handler om renovering af en gammel bygning, er der mange uforudsete udgifter. Derfor havde vi lavet en prioriteringsliste, så vi undervejs var klar til at vælge fra eller til,” siger skolelederen.

Husets sjæl

I 2001 startede den første etape, med fokus på tagkonstruktionen.

”Den gamle bondegård havde et fantastisk bjælkeloft, som vi ville gøre synlig for at blotlægge husets sjæl,” fortæller arkitekt Suna Cenholt.

Ifølge hende er Lilleskolen nu karakteriseret ved ’visuel transparens’, en vision hun belyser med forskellige billeder, bl.a. af en sammenhægende glasgang, som skaber forbindelser.

Etape to var både en renovering og en tilbygning, og berørte alle fire længer. Og skolen skulle holde åbent samtidig.

”Med dengang 160 elever, var det ikke specielt sjovt. Men vi ville hellere bruge penge til at bygge i stedet for at leje en pavillon,” siger skolelederen.

En murer i klassen

Etape tre – bygningen af en multisal – er forsinket på grund af krav i det nye bygningsreglement. Alligevel har Inger Kvist overskud til at se mulighederne frem for problemerne.

”For nogle lyder det måske indviklet at holde skolen åben og samtidig bygge, men for vores elever har det været en chance for at se, hvordan folk arbejder. Vi har brugt det fx i undervisningen, hvor en murer har holdt oplæg i klassen,” siger hun.