Forside > Inspiration > Lydklip

Lyt og bliv inspireret


I fire radioklip kan I høre hvordan andre skoler har arbejdet med gode byggeprocesser. Hør blandt andet hvordan Esbjerg tekniske Gymnasium sparer penge ved at inddrage brugerne i byggeprocessen. Hør også hvordan de på Trekronerskolen i Roskilde har skabt en pædagogisk succes ved at tænke på naturen som et undervisningslokale.


Find de fire lydklip her:


Esbjerg tekniske gymnasium

Husk at involvere de ansatte og studerende i tankerne og planerne omkring byggeriet, det gør processen nemmere for alle parter – og man sparer penge, fortæller rektor Lars H. Andersen fra Esbjerg Tekniske Gymnasium, som stod færdigt i 2006 og er bygget som en del af EUC Vest.


Maglegårdsskolen i Hellerup

Hvad gør man, når skolen ligner én stor byggeplads?
Lærer Gert Jeppson måtte undervise i et depot, mens Maglegårdsskolen i Hellerup var under ombygning. For ham var det en spændende udfordring: ”Man kan jo lave pædagogik på en pløjemark, hvis det er det man vil.”, siger han.
Men det er vigtigt at orientere forældrene grundigt undervejs i byggeriet, så de ikke bliver bekymret.


Lyshøjnord skolen i Kolding

Tag ud i verden og hent inspiration til godt skolebyggeri!
Det gav i hvert fald en masse gode inputs til Anders Svendsen og hans kolleger fra Lyshøjnord Skolen i Kolding. En ny skole for 7.-9. årgang, indviet i 2006.

Deres grundige forarbejde betød, at de fik stor indflydelse på det færdige byggeri.


Trekronerskolen i Roskilde

Tænk på naturen som et undervisningslokale, når I skal bygge. Det har de gjort på Trekronerskolen i Roskilde med stor pædagogisk succes. Lærer Anders Ohlsen bruger for eksempel naturen, når der skal undervises i gangetabeller.




Senest revideret den 16. september 2011
Hent interviewet som mp3
Download lydklip
(højreklik og "gem destination som...")