Tidsånden skifter, men skolen holder

En åben-plan-skole lægger mere op til differentieret undervisning end en konventionel skolebygning. Det er den gode erfaring, Peder Lykke Skolen på Amager har gjort sig i mere end 30 år. Bagsiden er, at nogle lærere oplever problemer med støj.

Af Petra Sjouwerman, Periskop

Skoleleder Lennart Kjellerup er ikke et sekund i tvivl: Han er meget glad for sin skole, som er opført i 1973. Peder Lykke Skolen på Amager er et åben-plan-skole, hvor grænserne mellem de forskellige klasseværelser og store, åbne rum er fjernet.
"Det er inspirerende og givende. Lærerne ser hinanden og lærer af hinanden," siger han.

Holdt fast i konceptet

Da skolen blev bygget i 1970’erne var den meget påvirket af tidsånden. De unge lærere kunne påvirke pædagogikken i høj grad.

"Når eleverne kom om morgenen, kunne de selv sammensætte deres skema og vælge hvor de gik hen. Det var totalt frit."
Det koncept er blevet strammet op. Men selvom der har været forskellige pædagogiske påvirkninger gennem tiderne og et ændret syn på undervisningen, har skolen holdt fast i at være en åben-planskole. For at undgå at skulle tage diskussionen om pædagogikken op igen og igen, har man valgt at skrive det ind i skolens vision, især fordi påvirkningerne kører ofte i ring.
"Hvad der var godt i dag, er skidt i morgen, og igen godt i overmorgen. Derfor har vi valgt at præcisere i vores vision at Peder Lykke Skolen er en åben-plan-skole. Det diskuterer vi ikke mere, det er vi," siger han.

Fleksibilitet
Skolen, der er bygget i røde mursten og træ, har 800 elever og er opdelt i tre afdelinger med indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling er indrettet i to blokke. I hver blok støder seks klasseværelser op til et centralrum. Til dagligt oplever Lennart Kjellerup, at de fysiske rammer meget fint understøtter de pædagogiske krav om undervisningsdifferentiering. Undervisningen foregår både i klasserne og i de åbne centralrum, og det giver mange muligheder for fleksibilitet. Det centrale rum kan deles op i mindre rum med spanske vægge, og det bliver typisk brugt til undervisning af små grupper, men også til fælles undervisning af hele blokken (150 børn) og til morgensamling.
"Det er nemt at organisere. Bygningen lægger i højere grad op til værkstedsundervisning end en konventionel skolebygning. Vi kan se, at andre skoler tager det til sig, for eksempel det nye Ørestadsgymnasium bruger hele skolens område som undervisningsrum, selv trapperne og reposerne. Klasseværelset skal ikke være statisk," mener Lennart Kjellerup.

Samtidigt påpeger han, at centralrummene ikke er en forlængelse af skolegården, og det er vigtigt at markere overfor eleverne. Det gør skolen for eksempel med at indrette udstillinger.

"Det er et sted, hvor man arbejder, og børnene må ikke løbe igennem," siger han.

Samarbejdet kommer automatisk
Hver blok har sit eget lærerværelse, og det fremhæver Lennart Kjellerup som en stor fordel, fordi det også fremmer samarbejdet mellem lærerne.
"I blokkene er lærerne organiseret i team, og det betyder at de kender hinanden og børnene rigtigt godt. Samarbejdet kommer af sig selv," siger han.
Men en åben-plan-skole kræver samtidigt gode samarbejdsevner, planlægning og hensyntagen. Skal klassen lave noget støjende, som for eksempel musik, foregår det for lukkede døren i skolens gang med faglokalerne. For at styrke samarbejdet holder man blokmøder hver uge, hvor lærere bl.a. drøfter fælles anliggende, årsplaner, og informerer hinanden om bestemte aktiviteter. Derudover er der blokmøder med elever.

Lyddæmpende bordplade

Når Lennart Kjellerup viser gæster rundt, oplever han tit at de er overrasket over stilheden i bygningen.

"I har mange elever, men det lyder ikke sådan, siger vores gæster næsten altid," siger han.

Men selvom det med ikke at råbe, larme eller løbe er en del af skolekulturen, indrømmer skolelederen, at nogle lærere er påvirket af støj. Derfor har skolen sammensat en visionsgruppe af pædagogisk og teknisk personale, der undersøger mulige løsninger for at dæmpe støj. Skolen har lige købt nye møbler, som bord med lyddæmpende bordplade, og stole som ikke larmer, når man flytter dem.
"For at prøve noget nyt har vi klistret filt på bestemte vægge. Men jeg udelukker ikke at vi skal arbejde videre med lyddæmpning af vores lofter," siger han.