Naturen giver skolen sit eget liv

Det gode udendørsmiljø giver den snart 40-årige Uglegårdsskolen en tidløs karakter, fordi naturen år efter år begejstrer nye generationer af elever. Det arkitektoniske koncept holder også stadig i 2009, men det gør de anvendte materialer ikke.

Af Petra Sjouwerman, Periskop

"Skolens mest karaktergivende træk er den 210 meter lange kanal mellem bygningerne. Den giver en fantastisk stemning. Børn elsker at lege ved vandet og hvert år er de lige begejstrede, når de opdager skøjteløbere på kanalen. Det virker på hver eneste generation næsten per automatik. Og det motiverer og giver lyst til at gå i skolen," siger Finn Løbner-Olesen, skoleleder for Uglegårdsskolen i Solrød Strand, der er opført i 1973.

For ham er det et bevis på at sammenspillet mellem bygninger og udearealer stadig holder, selv om arkitekterne Halldor Gunnlögsson og Jørn Nielsen udtænkte det tilbage i starten af 1970'erne.

Opskrift for skolen der holder

Uglegårdsskolen har ingen skolegård, men kun grønne områder indrettet med forskellige haverum, krogede stier, nicher, terrasser, labyrinter og legearealer, der giver mange muligheder for udfoldelse. Finn Løbner-Olesen er ikke i tvivl: Et godt udendørs miljø er absolut en del af opskriften på en skole, der holder.

"Børnene er vilde med at komme ud. Vi behøver aldrig at opfordre dem til det. Her får de appetit på at bruge det udendørs miljø og lyst til at bevæge sig. Vi behøver ikke at tage bestemte initiativer for at sætte børnene i gang. Det er meget vigtigt, set i lyset af den danske debat om, hvorvidt børn rører sig nok," siger han.

Grim men praktisk

Men der er flere grunde til at Uglegårdsskolen stadig er moderne. Et vigtigt element er fleksibiliteten.

"Vi har ingen bærende vægge, kun bærende stolper. Det betyder, at vores trævægge er nemme at flytte og sætte op et andet sted. Vil man flytte en væg eller bygge om, er det overskueligt. Det er billigt, og det elsker de på rådhuset," fortæller Finn Løbner-Olesen.
Han mener ikke, at æstetik altid skal prioriteres højst. Alle elektriske ledninger er anbragt synligt på væggene for at sikre, at de kan flyttes hurtigt.

"Det er måske grimt, men det er praktisk," siger Finn Løbner-Olesen.

Skabe nicher

Et andet vigtigt element er, at skolen har rummelige forhold. Uglegårdsskolen er et-plans skole med 920 elever. Klasselokalerne er på 80 m2, hvor de i de fleste skoler af ældre dato kun er på 48 m2. De er placeret rundt om såkaldte storrum, så at cirka 8 til 10 klasser deler et storrum.
Derudover er der et 'stort storrum', som det største fællesrum bliver kaldt. Det bliver brugt til morgensang, teater og andre fællesaktiviteter, men også til undervisning. For at skabe nicher bruger man forskellige vægge med hjul.

Rå trævægge skal ikke vedligeholdes

Som noget udsædvanligt i 1970'erne er skolen udelukkende bygget i træ, bl.a. for at skabe et godt indeklima, og samtidigt giver det en uhøjtidelig, varm stemning.

Som eksempel på et koncept der holder, nævner Finn Løbner-Olesen skolens rå og uhøvlede trævægge.

"Den første gang jeg så dem, syntes jeg ikke, de var særlig kønne. Men fordelen er, at de ikke behøver at blive malet. Og hvis det ikke helt lykkes at fjerne pletter, gør det heller ikke noget, fordi pletterne kommer til at ligne knaster i træet," siger han.

Tagdug skiftet flere gange

Men ikke alle brugte byggematerialer holder lige så godt. Skolen har flade tage, og i løbet af skolens næsten 40-årige levetid, har man været nødt til at skifte tagdug (tagpap) hele tre gange. Derudover har det vist sig, at de indvendige lofter af synlig rockwool ikke var rengøringsvenlige, og derfor krævede Arbejdstilsynet, at de blev udskiftet med Gipsonit.