Et nyt læringscenter skal flytte grænser

Tænk stort og visionært, hvis I vil flytte grænser med jeres nye læringscenter.
Den opfordring kommer fra arkitekt Mette Milling med baggrund i et konkret eksempel fra Mårslet Skole ved Århus. Skolebibliotekskonsulent Jens Nygaard mener, at et nye læringscenter bør sætte hele skolens organisation til debat.

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Arkitekt Mette Milling oplever ofte, at skolerne ikke tør tænke visionært, når de skal sætte mål i forbindelse med ombygninger og nyindretninger.

”Der mangler ofte penge, og derfor har man en tendens til at ønske sig for lidt, når man skal sætte mål,” siger Mette Milling, der er arkitekt i Århus, og ekstern lektor ved Aalborg universitet.

Hun har netop afsluttet en kreativ proces med Mårslet Skole ved Århus, hvor hun har fungeret som sparringspartner og facilitator for et nyt pædagogisk læringscenter. Skolen skal kunne modtage flere elever og det nye læringscenter skal kunne bruges af børn og unge lige fra vuggestuen til gymnasiealderen, fordi det træder i stedet for lokalbiblioteket.

Målet med processen i Mårslet har været at bygge ´Verdens bedste Læringscenter’.

”Først efter man har sat sig et højt mål, kigger man på hvordan man kommer tættest på målet med de midler man har. Selvom man måske må nøjes med en sofa fra IKEA,” siger Mette Milling.

Spørg også fremtidsforskeren

En visionær tanke kunne være, at læringscenteret ikke behøver at være afgrænset til et bestemt sted, men kan være over hele skolen.

”Her skal man tænke på nye måder og i højere grad inddrage forskellige faggrupper i hvordan man optimerer eksponering af bøger og materialer, lyd og musik, og i det hele taget optimerer formidling,” siger Mette Milling

Det kan også være en god idé at snakke med faggrupper uden for skoleverdenen. Mårslet Skole valgte blandt andet at tage en snak med en IT-fremtidsforsker, for at være på forkant med udviklingen og tage højde for, hvad der skulle implementeres.

”Hvis man før i tiden havde et tema om naturen, lagde man nogle bøger om emnet på et bord og fandt fx nogle udstoppede dyr frem. Det er ikke nok i dag. Derfor er det centralt, hvordan vi bruger IT, så teknologien indgår naturligt i pædagogikken og i det fysiske rum. Fx hvordan vi viser film. Om det skal være på en fladskærm eller med en projekter eller måske på et lærred, der er spændt ud på loftet,” forklarer Mette Milling, som generelt oplever stor vilje og lyst hos skolebibliotekarer til at tænke nyt og at udfolde deres faglighed på nye måder.

Fokuser på funktionen

Mange skoler begår desværre den fejl, at de fokuserer for meget på, hvad de ”vil have” og hvordan det skal se ud.

”Hvis man vil flytte grænser, skal man i stedet starte med at præcisere, hvad læringscenteret ”skal kunne”. Og det gælder om at være helt konkret og tænke på de handlinger og aktiviteter, der skal forgå i læringscenteret. Konkretisere hvordan man kunne lave udstillinger, sidde og fordybe sig eller arbejde i grupper, siger hun.

Jens Nygaard, der er skolekonsulent i Århus Kommune, er enig i, at man skal starte med det helt grundlæggende. Han peger på, at udviklingen fra skolebibliotek til pædagogisk lærecenter, er en stor organisatorisk forandring på skolen, hvor hele personalet skal inddrages.

Jens Nygaard har i de sidste 4-5 år, oplevet en tydelig trend mod udviklingen af skolebibliotek til pædagogisk læringscenter (PLC), med en række nye og mere mangfoldige opgaver. Ikke kun i forhold til børn, unge og lærere på skolen, men også i forhold til skolens ledelse.

”Skolebiblioteket bliver en vigtig del i skolen som organisation. Hvis skolerne og kommunerne vælger at sige, at det vil vi satse på, så sætter man hele skolen som organisation til debat,” siger Jens Nygaard.

Ikke kun krydderi

Derfor er det ifølge ham af afgørende betydning, at man på skolen laver det til en fælles diskussion og får skabt et debatklima på skolen, hvor alle føler forpligtelse til at bidrage.

”Det er vigtigt med bredt ejerskab, og det kan man ikke gøre på en eftermiddag, det er en proces der tager tid. Et læringscenter er ikke blot et krydderi, det skal tænkes ind i pædagogik og didaktik. Det handler om hvordan man underviser med disse læremidler og det kræver en stor opmærksomhed fra ledelsen,” siger Jens Nygaard.

Kraftcentrum

Jens Nygaard ser det nye læringscenter som et kraftcentrum i skolen, der gør det muligt for elever og lærere at indsamle, bearbejde og producere viden. Her skal man spørge sig selv hvilke kompetencer, der skal være til rådighed.

”Det vil være pædagogiske og didaktiske kompetencer, faglige kompetencer og ledelsesmæssige kompetencer. Skolens læringscenter vil blive det kraftcentrum, hvor alle udviklingsprojekter relaterer sig til, både praktisk og udviklingsmæssigt,” siger han.

Debat

I dag er det overladt til de enkelte kommuner til at sætte overordnede rammer og ambitioner om skolebiblioteker. Jens Nygaard savner en revision af bekendtgørelsen om skolebibliotekets virke fra 1995. Indtil for nyligt har Undervisningsministeriet ikke ønsket at lave den.

”Men det er mit indtryk at der er en opblødning på vej,” siger han.

Derfor vil han gerne opfordre til en debat om hvordan fremtidens skolebibliotek skal se ud. Han efterlyser en landsdækkende konference med de forskellige aktører, som Undervisningsministeriet, KL, skoleledere og skolebibliotekarer.

”Derudover er det vigtigt med at gøre status, og se hvor langt vi er kommet rundt omkring i landet,” siger han.

Link til pjecen 'Skolebibliotekerne i Århus – nu og i morgen' »