Der er uro i det nye læringscenter
Det er ikke meget tyssen tilbage i det, det tidligere hed skolebiblioteket. På Mårslet Skole ved Århus holder de meget af begrebet ’arbejdsuro’, og på Tre Falke Skolen på Frederiksberg gør de alt for at undgå, at deres såkaldte mediecenter er et sted, hvor man absolut skal være stille.
Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop
»Børn er forskellige. Nogle børn skal have liv omkring sig og måske musik i ørene, når de læser og lærer. Andre har behov for at putte sig, mens andre har brug for lys,« siger Bodil Hvid, skoleleder på Mårslet Skole, i Mårslet ved Århus.
Derfor prøver skolen at tilgodese de forskellige læringsstile i deres nye pædagogiske læringscenter. Og det handler ikke nødvendigvis om kun at skabe arbejdsro.
»Arbejdsuro er et begreb, vi bruger. Men det er vigtigt, at børnene har forskellige muligheder,« siger Bodil Hvid.
For at tilgodese de børn, der har brug for meget lys, er der høje vinduer i det 100 m2 store læringscenter. For dem der helst vil putte sig et sted, hvor det er mørkt, er der rør, de kan kravle ind i for at ligge og læse.
»Det skal være muligt for børn at finde de steder, hvor de kan koncentrere sig bedst,« siger hun.
Fleksibilitet og alsidighed er derfor nøgleord i det nye pædagogiske læringscenter (PLC) i en tilbygning på Mårslet Skole, der skal stå færdig i oktober 2010. I Århus kommune skal alle skoler udvikle deres skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre.
Da elevantallet i de sidste år på Mårslet Skole er steget markant (til 800 elever), slog man to fluer i et smæk. Der blev planlagt nye fælleslokaler med SFO og et nyt pædagogisk læringscenter. Skolen fik bevilget 14,5 millioner fra kommunen for en tilbygning på cirka 1000 m2. Til indretning af PLC har skolen udfærdiget en ansøgning til et kommunalt projekt der hedder RULL (Rum til Leg og Læring) på 405.000 kroner, og ansøgningen blev imødekommet. Skolen har desuden selv fundet penge på budgettet for at få flere kvadratmeter til læringscenteret.
Velvoksne træer
Fordi det er højt til loftet og høje vinduer, frygtede projektgruppen bag det nye læringscenter, at man ville komme til at sidde i et glasbur.
»På tegningerne var der høje træer foran vinduerne. Vi krævede, at de skulle være der fra dag et. Vi kan simpelthen ikke vente på, at træerne vokser sig store. Vi ville have haft alt for meget lysindfald. Derfor har vi fire mandshøje træer med i kontrakten,« siger Bodil Hviid.
IT i læringscenteret er trådløst og bærbart, og der er plads til forskellige udstillinger og fremlæggelse af projekter i et såkaldt tårn, hvor man kan vise film, projektere billeder og mere.
»Og det rum kan også bruges til forskellige formål. Det er smartboard, fladskærm og et sted hvor man kan hænge billeder,« siger hun.
Spille musik
På Tre Falke Skolen på Frederiksberg handler det også om at læringscenteret skal passe til klientellet. Skolen er en overbygningsskole fra 2001 med 260 elever, der alle skal føle sig velkomne og få lov til at være sig selv i læringscenteret, der har på skolen kaldes mediecenteret.
Derfor har skolen placeret et åbent, lyst og imødekommende læringscenter i midten af skole.
»Alle der går forbi skal tænke: Hov, hvad sker der her? Det er et rart sted at være og derfor også populært. Eleverne må gerne spille musik på computere en gang i mellem. Der er mere livligt end i det traditionelle bibliotek, og for os er det vigtigt at mediecenteret ikke er et ’sssshhh sted’,« siger mediecenter-medarbejder Henrik Tvarnø.
Ligger centralt
Resultatet er et område på cirka 60 m2 med reoler, hyggekroge med lænestole og sofaer. Der er borde med individuelle arbejdspladser og en bar med stationære computere og en bibliotekskranke, der er specielt designet til skolen. Den er formet som et blødt S og indeholder arbejdspladser til eleverne og til mediecenterets medarbejdere. Derudover er der en stor fladskærm, der kan vise elevproduktioner, og hvor der også jævnligt kører fjernsyn med Wii.
»Det er et forholdsvis lille mediecenter, men det er et åbent sted, som ligger centralt i skolen. Det er svært at komme udenom, og det er meningen,« siger Henrik Tvarnø.
Senest revideret den 20. maj 2010