Gør op med vanetænkningen

Et faglokale behøver ikke nødvendigvis se ud, som det altid har gjort.
Fx er det måske ikke en god udnyttelse af pladsen at dele fysik- og kemilokaler op en laboratoriedel og en del til teoretisk undervisning, mener Anette Jensen, der er landsformand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Det traditionelle fysik- og kemilokale er delt op i to dele. Den ene tredjedel er indrettet, så eleverne kan sidde og tage notater og modtage teoretisk undervisning og de sidste to tredjedele er indrettet som laboratorium. Men sådan behøver det ikke være.

”Det er en god idé at overveje, om man absolut skal dele fysik- og kemilokale i to, som man ser på mange skoler rundt omkring i landet,” siger Anette Jensen, landsformand i Danmarks Fysik- og Kemilærerforening (DFKF). Hun er selv fysik- og kemilærer på Skovparksskolen i Nyborg, en folkeskole med 350 elever.

Hun påpeger, at opdelingen betyder, at eleverne sidder tæt i den ene del af lokalet, mens der er en stor del af klasselokalet, der ikke bliver brugt ret ofte.

Derfor anbefaler hun at overveje en anden mulighed, nemlig at indrette en lokale hvor eleverne tager notater og laver forsøg ved de samme borde.

”Det skal helst være flytbare borde, der kan indstilles i højden, og hvor eleverne kan sidde i grupper. Der kan så fx være ved gas ved væggen, og ved ”øer” i lokalet, og på den måde kan lokalet udnyttes helt”, siger Anette Jensen, der har prøvet at arbejde i begge typer af lokaler. Det er hendes erfaring, at eleverne oftest fortrækker den sidste løsning.

Fiskenet og radioaktive stave

Hun peger også på en anden vigtig beslutning i forberedelsesfasen, nemlig om man kun skal bruge lokalet til fysik- og kemi, eller om man skal dele det med natur og teknik. Her skal man have med i overvejelserne, om der er plads og skabe nok. Ifølge Anette Jensen kan små skoler have fordel af, at slå funktionerne sammen, men det duer ikke på større skoler.

”Fordelen er, at eleverne hurtigt lærer lokalet at kende, så de ved hvor tingene er, og ikke mindst hvad reglerne er. På en stor skole med mange klasser og mange lærere, kan det imidlertid hurtigt blive rodet, og der kommer nemt til at mangle skabsplads. Især fordi mange skoler rundt omkring i landet ikke har depoter, som kan aflåses. Så hænger der fiskenet i den ene ende af lokalet, som de små klasser bruger i natur & teknik og i den anden ende fylder et specielt skab til radioaktive kilder op og bruges kun af de store klasser,” siger hun.

En hel løsning

I forbindelse med de skrappe sikkerhedskrav skal man være opmærksom på at vælge en hel løsning. Det kan give problemer, hvis man bruger mange forskellige leverandører.

” Køber man fx nye skabe og skuffer fra den ene leverandør og udsugningssystem fra den anden, kan man fx risikere at kemikaliedunker ikke passer i skabet,” siger Anette Jensen.

Det skyldes, at virksomhederne – måske med vilje – har lavet nogle systemer, så man ikke kan kombinere deres produkter med andres.

Fem råd fra Anette Jensen

• Sørg for at sikkerhedskravene i lokalet bliver overholdt.
• Vær ikke fedtet med skabspladsen. I har brug for mere, end I regner med.
• Overvej nøje om lokalet skal have et stinkskab eller ej. Man kan også bruge et almindeligt laboratorieskab med udsugning, men det er normalt fyldt med ting, så det skal tømmes hver gang, man skal bruge det.
• Vælg en hel løsning og bestil udluftning, afløb, skabe, skuffer, borde og bænke m.m. fra ét specialfirma, for at undgå at tingene ikke passer sammen.
• Kontakt evt. Fysik- og Kemilærerforening (DFKF) og få rådgivning af deres konsulent på www.fysik-kemi.ffw.dk