Forside > Samarbejde > Love og regler

Love og regler


Der findes ingen regler for, hvordan arbejdsgiveren og arkitekten skal inddrage den brede kreds af skolens brugere i byggeprocessen. Derimod er der krav om, at sikkerhedsorganisationen skal inddrages. Det betyder, at både ansatte og elever/studerende dermed er sikret indflydelse.

 

Reglerne findes i AT-vejledning F 2.9, maj 2006: Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler.

 

Elever og studerende skal også med
Lov om Undervisningsmiljø fra 2001 siger, at elever og studerende har ret til at vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe på skolen.

 

Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø. Elever og studerende skal derfor inddrages, når skolen står over for væsentlige om- eller nybyggerier.

 

Lov om undervisningsmiljø fra 2001 

 

Læs mere om reglerne for sikkerhedsorganisationens arbejde




Senest revideret den 16. september 2011