Bløde værdier i byggeprocessen

Man må ikke glemme følelser og værdier i en byggeproces. De ligger nemlig til grund for de praktiske beslutninger, der bliver taget, mener arkitekt Ulla Kjærvang, der rådgiver arkitekter i procesledelse.

Ulla Kjærvang bruger ikke kun sin viden om arkitektur, når hun som arkitekt og proceskonsulent deltager i en byggeproces. Hun bruger også nogle af organisationspsykologernes værktøjer. Hun har stor erfaring i at rådgive skoler og kommuner om læringsmiljøer og underviser nu også arkitekter i procesledelse.

Der er altid muligheder for konflikt i en proces, hvor mange mennesker skal arbejde sammen, og Ulla Kjærvang prøver at tage højde for dem ved at høre de rette parter og få mulige konfliktpunkter frem i lyset.

- Relationerne mellem parterne er utrolig vigtig, for at processen bliver god. Nogle har måske mere brug for at blive lyttet til and andre, nogle skal hjælpes ind i arenaen for at komme frem med, hvad de synes er vigtigt, og skolelederen ved måske ikke helt, hvilket ben han skal stå på. Her skal man som arkitekt og konsulent tage en ekstra snak og blive helt klar over, hvad man kan være behjælpelig med i processen, siger Ulla Kjærvang.

De bløde værdier

Hun prøver at håndtere de bløde værdier, som ofte ikke bliver tilgodeset i en byggeproces.

- I en byggefase taler man om alt det praktiske, men under overfladen er der mange følelser og værdier, som ligger til grund for de beslutninger, man tager. I en projektstyregruppe kan der være mange forskellige holdninger, som kan give gnidninger, men man skal acceptere, at alle omkring bordet har hver sin sandhed og ud fra det må man så finde en fælles løsning. Samarbejdet kan udvikle sig til en kamp på meninger, så det er vigtigt, at den enkelte får ro i sindet og forstår, at det er i orden at have den mening, man nu har. Ofte kan man derfra skabe en god kontekst, hvori relationerne kan udspille sig, så tingene foregår fremadrettet og positivt, siger Ulla Kjærvang.

Talemåden kan forstyrre

I en byggeproces, hvor lærerne på en skole havde udtalt sig om byggeriet, sagde skolelederen, at lærerne med deres udspil havde ”sigtet for lavt”. I en proces med brugerinddragelse kom skolelederen på den måde til at degradere brugernes indsats.

- Det var meget uheldigt, for jeg kunne mærke på lærerne, at de tvivlede på, om deres bidrag var godt nok. Bagefter spurgte jeg skolelederen, hvad han troede lærerne til mødet tænkte om hans udtalelse. På den måde blev han selv bevidst om virkningen af sine ord og gjorde sig derefter tanker om, hvordan vi kunne komme videre på næste møde. Måske havde han ret, men måden at sige tingene på kan give forstyrrelser i processen, siger Ulla Kjærvang.

Forventninger skal frem

Det er vigtigt for Ulla Kjærvang at få, hvad hun kalder ”en god forventningsafstemning”.

Hun bruger meget tid på at lytte og finde frem til lærernes, lederens, kommunens og de forskellige rådgiveres forventninger til processen.

- Især i starten er det vigtigt for mig at hacke mig ind på processen og forstå skolens kultur. Jeg skal have al information lige fra rammerne med økonomi og pædagogik til de historier, der måtte gå på skolen, siger hun.

Et eksempeI på en sådan historie er fra en skole, hvor lærerne var i tvivl om, at kommunen nu ville fastholde den beslutning om ombygning, som den havde taget. Kommunen havde flere gange lavet beslutningen om, så læreren troede ikke rigtigt på, at byggeriet nu faktisk kom i gang.

- Det kan give en masse modstand mod en forandringsproces, hvis man fra starten er usikker på, om projektet overhovedet bliver til noget. Derfor var det vigtigt at få talt ud om det med kommunen, så lærerne kunne gå ind i processen.

Lærende processer

Ifølge Ulla Kjærvang kommer man langt med en smule viden om psykologiske mekanismer.

- For eksempel kan man spørge på en måde, så den man spørger kommer til at reflektere over spørgsmål i stedet for bare at svare per automatik. I stedet for bare at stikke et direktiv ud om en deadline, som skal overholdes, kan man spørge håndværkeren, hvilke skridt vi kan foretage sammen, for at deadline bliver overholdt. Så kommer vedkommende måske med konstruktive løsningsforslag i stedet for straks at tænke negativt, siger Ulla Kjærvang.

På et planlægningsmøde taler én måske om økonomi, mens en anden beklager sig over ikke at være blevet hørt på sidste møde. Her kan det være praktisk at opdele samtalen i ”fakta” og ”følelser omkring projektet”, og til det anvender Ulla Kjærvang værktøjet ”6 tænkehatte”, som handler om at skabe en proces, hvor man drøfter projektet i samme tankeniveau.

- Der sidder altid nogle i gruppen, som er mere kritiske overfor projektet end andre, og det er vigtigt, at de bliver mødt anerkendende i deres kritik. Det gør, at de får mere ro i sindet og ikke efterfølgende har behov for at fremføre de kritiske punkter igen og igen, siger Ulla Kjærvang.

- Kan man få gruppen til at lytte til hinanden, reflektere over hvad der bliver sagt og derved lære af hinanden, kan man skabe lærende processer.