Samarbejde på tværs
Målet med det fælles samarbejde mellem arbejdsgiver, rådgiverne og skolens brugere er at sikre, at alle brikker kommer med i puslespillet - og at der er balance mellem de forskellige hensyn og interesser. Mellem visioner og hverdag. Mellem drømme og realiteter.
To yderpunkter
Hvis byggeriet er for topstyret, vil vigtige beslutninger blive truffet af folk, som måske nok har holdninger og visioner, men som mangler viden om hverdagen på skolen og den pædagogiske praksis.
Hvis skolens medarbejdere bestemmer alene, mangler der viden om arkitektur og bygningsmæssige muligheder. Det giver en risiko for, at I forspilder en chance for at tænke nyt og stort og i stedet får ’det vi har plus 20 procent’.
Tovholder for samarbejdet
I større byggerier vil arbejdsgiveren ofte tilknytte en arkitekt eller en rådgivende ingeniør som bygherrerådgiver. Det er tit ham, som i praksis skal være tovholder i byggeriet og dermed skal få samarbejdet til at fungere.
Opgaven er:
- Skabe fælles forståelse af roller, kompetencer og opgaver – hvem gør hvad, hvorfor og hvornår?
- Give plads til visioner, ideer og ’vildskab’ i den første fase.
- Skabe konsensus om konkrete løsninger i de følgende faser.
- Skabe fælles sprog - om fx pædagogik, æstetik, funktion, teknik og tegninger.
Det kan være en svær opgave, men den bliver lettere at løse, hvis arbejdsgiveren fra starten har prioriteret samarbejde og involvering af brugerne højt.
- Eksempel: Ved planlægningen af Hadsund Skole var det beskrevet i en partneringaftale, at arkitekten havde eneansvaret for at samle op på brugernes synspunkter på tre workshops. I praksis var der brug for mere dialog og samarbejde mellem skolens ansatte, kommunen og arkitekten, og det gav anledning til både frustration og uenighed undervejs.
Samarbejdet er dynamisk
Uanset hvordan I har organiseret samarbejdet, vil behovene sikkert ændre sig undervejs. Det kan være fornuftigt at holde en ’time-out’ ind imellem, hvor I overvejer, hvordan I måske kan ændre fx mødeprocedure, personkreds eller opgavefordeling.
Alene ved at være åbne over for, at kortene kan fordeles på en ny måde, kan I puste nyt liv i samarbejdet. På den måde kan I sikre, at flere bliver hørt og tager stilling til væsentlige forhold i projektet.
- Eksempel: I Kolding Kommune evaluerede man planen for skoleudbygning og ændrede bl.a. den måde, brugerne blev inddraget på. Der blev givet mere plads til visioner i starten. Til gengæld skulle lærerne fremover holde sig fra at tegne skitser - det er arkitektens faglighed.
Senest revideret den 27. marts 2012
