Skolens rolle

Hvad vil I med skolen?
Byggeriet kan blive en anledning til, at I får diskuteret jeres fælles holdninger til pædagogik, læringssyn, samarbejdsformer, tværfaglighed osv. Alt sammen forhold, der har betydning for, hvordan de nye rum skal udformes og indrettes.

Arkitekten får nemlig det bedste udgangspunkt, hvis I på skolen kan beskrive præcis, hvad der skal foregå i rummene: Hvordan vil I undervise? Hvilken adfærd og pædagogisk praksis vil I gerne fremme? Hvordan skal rummene fungere i det daglige - også i forhold til fx rengøring og fleksibilitet?

Mange forskellige holdninger
Det er skoleledelsens opgave at få alle med i diskussionen: Lærere, elever og studerende, rengøringspersonale, pædagoger, pedeller og HK’ere - og måske forældre, støttekreds og eksterne brugere fra foreninger og lokalsamfund.

Spørgsmål til overvejelse:

• Hvordan vil I få alle parters ideer og ønsker frem? 
• Hvordan vil I tilgodese alles interesser? 
• Hvordan går lærerens drømmerum op med rengøringspersonalets? 
• Hvordan sikrer I, at rummene også passer til nye tanker og funktioner om 5, 10 eller 20 år?
• Hvordan vil I afstemme forventninger, roller og ansvar?

Generelle erfaringer 

• God forberedelse giver større indflydelse. Jo tidligere og jo mere aktivt, I går ind i opgaven, desto flere af jeres ønsker vil blive opfyldt.
  
  
• Samarbejde og intern kommunikation fungerer bedst, hvis I udpeger en tovholder, som bliver helt eller delvist frikøbt til opgaven. 
  
  
• Jo flere kræfter, I bruger på dialog og afklaring både før, under og efter selve byggeriet, desto større tilfredshed er der med skolen bagefter. 
  
  
• De banale ting er vigtige. Selv arkitekter og ingeniører med stor erfaring i skolebyggeri kender ikke den daglige praksis på netop jeres skole. De skal kende jeres hverdag i detaljer for at kunne skabe de bedste rammer om den. 
  
  
• Eksempel: På Stjernevejskolen i Hedensted er en fløj med klasselokaler blevet moderniseret med bl.a. transparente vægge, foldedøre mellem rummene, nyt inventar mm. Resultatet er generelt meget vellykket - men der er kun stikkontakter ét sted i hvert lokale, og kontakterne passer ikke til 3-benede edb-stik. Et lille, dagligt irritationsmoment, som kunne være undgået med mere omtanke og dialog.

Metoder i samarbejdet
Den fælles proces på skolen kan omfatte mange forskellige aktiviteter: Workshops, interne møder, temadage, studieture osv.

Læs mere om redskaber og metoder

En god proces vil være afhængig af, at I sætter den nødvendige tid af, og at I kan udpege en eller flere ankerpersoner, som har interesse, viden og ressourcer til at gå dybt ind i opgaven på alles vegne.

Kom tidligt på banen
Folk uden erfaringer med store byggerier, bliver ofte overrasket over, hvis tidligt i processen de vigtigste beslutninger bliver taget.

Erfaringer fra mange skolebyggerier viser, at skolens ansatte og ledelse ofte bliver inddraget for sent og for tilfældigt - og at de derfor ikke får den indflydelse, de havde håbet.

Læs mere om, hvordan I som brugere kan få indflydelse

Slip for ansvaret
Der er selvfølgelig også den mulighed, at man kan melde sig helt ud eller ligefrem forsøge at sabotere processen. Så slipper man for at tage et medansvar - og man kan sige ’hvad sagde jeg’, hvis noget går galt.

Læs mere