Fortidens synder plager gymnasierne

Flere elever i klasserne, end lokalerne oprindeligt er bygget til. Det er ifølge seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (Sbi) en af de vigtigste grunde til dårlig luftkvalitet i gymnasierne. 
Det spiller også en stor rolle, at skolerne er bygget til en anden tids måde at undervise på.
”Nutidens undervisning med gruppearbejde i mange timer og fri undervisningsstruktur gør det sværere at skabe en god rutine med udluftning, fordi ikke alle elever holder pause på samme tid,” siger Lars Gunnarsen.

Asbesten kan slippe ud
Han peger også på, at fortidens synder, som fx byggematerialer med asbest, er et problem for luftkvaliteten mange steder. Der er asbest i mange lofts- og vægbeklædninger, og i Arbejdsmiljøloven har man accepteret, at visse asbestholdige materialer i bygninger kan blive siddende, bare de er ordentligt forseglet eller indkapslet.
Men ifølge Lars Gunnarsen er det ikke altid tilfældet. Han kan ikke henvise til konkrete gymnasier men påpeger, at der har været eksempler på hulplader af asbestholdigt fiberbeton, som har været brugt til akustisk regulering.
”De mange huller i pladerne har bevirket, at asbesten ikke har været tilstrækkeligt forseglet i fiberbetonen,” siger han.

PCB i ældre bygninger
PCB er et andet problematisk indholdsstof i byggematerialer og er en væsentlig bestanddel af mange gummiagtige fugematerialer i bygninger opført mellem 1950 og 1976. Stoffet blev forbudt i 1976, fordi det er sundhedsskadeligt, men findes stadig i mange bygninger fra perioden.

Går ud over indlæringen
Lars Gunnarsen understreger, at dårligt indeklima både skader helbredet og indlæringen.
”Helt simpelt kan man sige, at dårligt indeklima giver dårlig indlæring. Danske og internationale undersøgelser har vist, at effektiviteten og totalresultatet af undervisningen falder ved dårligt indeklima. Lige nu er der danske målinger i gang, der tyder på at karaktererne også falder,” siger han.

Derudover kan ringe luftkvalitet bl.a. give irritation i øjne og svælg, hovedpine, unaturlig træthed, koncentrationsbesvær, tilmed kvalme og svimmelhed. Desuden kan dårlig luftkvalitet forværre luftvejsinfektioner og lidelser som astma, bronkitis og bihulebetændelse.

Løsninger her og nu
Mens gymnasierne venter på at få løst de mere overordnede problemer med indeklimaet har Lars Gunnarsen nogle råd til,  hvordan de her og nu kan forbedre indeklimaet:

- Spar på rengøringsmidler
Rengøringsmidler er også en væsentlig betydning for indeklimaet. De skal være tilpasset til de aktuelle overflader, og man må ikke bruge mere end højst nødvendigt, bl.a. for at undgå problemer med parfume i rengøringsmidler.
”Man skal undgå fejl, som at bruge rengøringsmidler der nedbryder linoleum,” siger han.

- Tag hensyn til rengøringspersonalet
Hvis rengøringspersonalet først skal rydde op efter eleverne, er der mindre tid til at gøre rent.
”Der er tale om et samarbejde: De studerende skal sætte stolen på plads, og i det hele taget sørge for at der ikke er så meget svineri,” siger Lars Gunnarsen.

- Lås det sure gymnastiktøj inde
Vådt overtøj bringer fugt ind i klasselokalet. Ligesom surt gymnastiktøj er en anden kilde til ’indeklimaforurening’, som Lars Gunnarsen kalder det.
”Der skal være alternative opbevaringsmuligheder. I amerikanske film ser man ofte lockers på gangen. I danske gymnasier er de ikke almindelige. Men i forhold til indeklima i klasselokaler er de supergode,” understreger han.

- Lad papiret flyve rundt i lokalet
Man skal lufte ud i klasselokalet i flere minutter mindst en gang i timen, og så skal man åbne vinduerne helt for at sikre et godt gennemtræk. Om sommeren skal det helst være endnu længere, fordi der ikke er så meget vind.
”Det allerbedste er at udlufte så at papirerne ville flyve rundt, men det er tit problematisk, fordi det forstyrrer studiekammerater, der ikke holder pause,” siger Lars Gunnarsen.