Ventilation

Stil præcise krav
Allerede i udbudsmaterialet kan I fastlægge præcise krav til ventilationsanlægget og til luftens kvalitet, som I senere kan holde rådgiverne og entreprenørerne fast på.

Der findes en række præcise regler om ventilation og luftkvalitet i bl.a. Arbejdstilsynets vejledninger og i bygningsreglementet, som I kan tage udgangspunkt i. I klasselokaler skal der fx være 6 kubikmeter luft pr. elev.

Hvornår er luften god?
Luftens kvalitet afhænger af mange forhold: Mængden af partikler, gasser fra byggematerialer og inventar, temperatur, luftfugtighed og indholdet af ilt og kultveilte. Arkitekten og ingeniøren kan opstille forskellige kriterier for god luft og lave præcise beregninger af alternativerne, inden I vælger den endelige løsning. 

• Eksempel: På mange skoler er ventilationsanlægget ikke styret af temperatur, men af luftens indhold af kultveilte. Undersøgelser har vist, at et højt CO2-indhold i luften gør elever og lærere sløve og svækker indlæringen.

Mekanisk eller naturlig ventilation?
I princippet er det ikke afgørende, hvilken løsning I vælger, bare den virker! I praksis er det ofte svært at få naturlig ventilation til at fungere optimalt. Omvendt giver mekanisk ventilation en større udgift til energi.

Hverdagen bliver lettere, hvis arkitekten og ingeniøren har gennemregnet anlægget i detaljer og valgt løsninger, som er gennemprøvede og velfungerende.

Fordele og ulemper
De driftsmæssige fordele og ulemper ved de forskellige løsninger kan påvirke jeres beslutning: Hvad koster de at installere? Hvad koster energi og vedligeholdelse? Er de svære at indstille og betjene i hverdagen? Skal I selv huske fx at lufte ud ved at åbne vinduerne?

Eksempler på god ventilation
Statens Byggeforsknings Institut, SBI, har udgivet et hæfte om Fremtidens energieffektive skoler, hvor man bl.a. peger på gode ventilationsløsninger.

Hent hæftet