Indeklimaproblemer koster milliarder

”Problemerne begynder at dukke op nu, fordi gymnasierne i 2007 er overgået fra amterne til staten. Før har Arbejdstilsynet ikke udført en systematisk gennemgang af alle gymnasier, og amterne har kunne feje problemer med det dårlige indeklima ind under gulvtæppet. Der er altså tale om et stort efterslæb,” siger Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
  
Af de 150 gymnasier, der indtil nu har haft kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet, har næsten halvdelen fået en gul eller rød smiley. Absolutte topscorer er problemer med dårlig ventilation og svingende temperatur. Peter Kuhlman er rektor på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, og han erkender, at han som rektor er ansvarlig for arbejdsmiljøet, både fysisk og psykisk. Samtidigt påpeger han dog, at skolerne ikke ejer bygninger, men kun bruger dem. ”Da vi gik fra amterne over til staten, kom bygningerne til at høre under Universitets- og bygningsstyrelsen og ikke de enkelte skoler. Vi har derfor kun ansvar for den indvendige vedligeholdelse,” siger han.

For mange elever i klassen
Ifølge Peter Kuhlman er det vanskeligt at rette op på indeklimaproblemer, fordi klasselokalerne er for små. Det gælder især for skoler fra før 1970. 
”Det er et problem, der vil koste staten milliarder. Men fra statens side er der ikke meget forståelse for problematikken, selv om vores frafaldsprocent er helt oppe på 14. For mange elever i klassen er én af grundene til frafaldet, for der er simpelthen ikke plads nok,” siger han. Skolen har endnu ikke haft besøg af Arbejdstilsynet, men rektoren forventer en gul smiley, fordi der er cirka 29 elever i klasselokaler, som er bygget til 24.
”Efter at vi er gået over til taxameterstyring, er der helt almindeligt med mindst 28 elever i klassen ved skolestart,” siger han.

Vænner sig til dårligt indeklima
Ifølge centerleder Ole Juhl fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) i Randers er én af årsagerne til, at det er kommet så vidt, at ansatte på gymnasier har vænnet sig til dårligt indeklima.
”Rektorer og lærere er lidt for tålmodige med at finde sig i et utilfredsstillende arbejdsmiljø. De vil ikke være brokkehoveder og accepterer dårlige forhold, selvom de godt ved, at det ikke er helt i orden,” siger han.
Det er Peter Kuhlman ikke enig i.
”Der er mange rektorer som har peget på de urimelige forhold. Men vi kan ikke gøre noget, fordi vi ikke har penge på vores konto til den slags,” siger han.

Undervisningsministeriets plan
12. maj var undervisningsminister Bertil Haarder (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kaldt i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg om de røde smileys til gymnasierne. Her understregede Bertel Haarder, at han vil arbejde for at gymnasierne får økonomi til at udføre den resterende del af det afdækkede vedligeholdelsesbehov, når de 1. januar 2010 overtager bygningerne. Undervisningsministeriet oplyste, at der er udarbejdet en samlet vedligeholdelsesplan frem til 2012.

Læs mere
Ministerens svar fra samrådet