Rådgiverens rolle
’Det må arkitekten da vide’. Sådan lyder kommentaren ofte, hvis skolens brugere opdager fejl eller uhensigtsmæssige løsninger i det færdige byggeri. Men sandheden kan være mere kompliceret:
- Arkitekten kan mangle informationer og input om den daglige praksis på skolen, så han enten overser noget eller vælger de forkerte løsninger.
- Arkitekten vil ofte lægge stor vægt på æstetik. Hvis ikke I formulerer jeres krav og ønsker meget klart, kan jeres synspunkter glide i baggrunden.
- Arkitekt og ingeniør har sjældent et tæt samarbejde helt fra starten. Ofte kommer ingeniøren først på banen, når arkitektens løsning er helt på plads - og så kan det være for sent at udnytte ingeniørens viden om fx ventilation, luftkvalitet og støj.
Forskellige faglige værdier
Det manglende tværfaglige samarbejde skyldes dels en faglig tradition, dels at arkitekter og ingeniører kan have forskellige opfattelser af, hvad der er værdifuldt i processen.
”For arkitekten er det måske vigtigt at kunne tegne to-tre forskellige skitseforslag, som han derefter kan arbejde videre med i en kreativ dialog med bygherren. For ingeniøren kan det omvendt være vigtigt at få et helt færdigt projekt, så han kun skal beregne og tegne én gang”, siger Henrik Sørensen fra firmaet Esbensen Rådgivende Ingeniører. Han har i flere år arbejdet på at styrke samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører.
Tre veje til bedre resultater
- Arbejdsgiveren og byggestyregruppen kan presse på for et samarbejde mellem arkitekt og ingeniør og bede om, at skitser og udkast bliver vurderet af ingeniøren i forhold til fx indeklima, rengøringsvenlighed og akustik.
- Arkitekten kan tidligt i processen inddrage ingeniørens viden om mulige problemer og løsninger i det design, han har i tankerne – så han kan tage højde for centrale tekniske problemstillinger allerede i idéfasen.
- Ingeniøren kan aktivt søge at blive draget ind i de tidlige faser af byggeprojektet og være villig til at investere tid og energi i at prøve forskellige ideer af.