
Et spil om skoleudvikling
”Der er typisk vidt forskellige personer involverede i en skoleudviklingsproces, fra skoleledere, arkitekter, politikere, og medarbejdere i forvaltninger. Med spillet kan en kernegruppe, der skal løfte et projekt, på en uformel måde gennemgå bestemte begreber for at få et fælles sprog og grundlag,” forklarer Hanna Bohn Vinkel, der er en af udviklerne af spillet. En prototype af spillet blev afprøvet for allerførste gang på konferencen Fremtidens Skolebyggeri.
I workshoppen Et spil om skoleudvikling, deltog 20 personer fra hele landet og med forskellige faglige baggrunde i afprøvningen af det nye kort- og brætspil. Meningen var, at de sammen skulle fortælle en historie om en skoleudviklingsproces med hjælp fra emnekort.
Der var engang en skole
Udgangspunktet i workshoppen er den fiktive Ingrid Marie skole, der skal opdateres til det 21. århundrede. Skolen ligger i den ligeledes fiktive Æblerød kommune og har 611 elever.
Sammen skal spillerne fortælle om en skoleudviklingsproces, der er opdelt i tre hovedfaser: Fødsel, konkretisering og virkeliggørelse. Emnekort i forskellige kategorier hjælper historien videre, men spillerne kan også afbryde hinanden med et såkaldt ’afbrydelseskort’, for at give historien en helt ny drejning. Vinderen er den person, som slipper hurtigst muligt af med sine kort.
”Det er meget vigtigt ikke at forhaste sig. Man skal slippe af med kortene, jo, men man skal slippe af med dem på en meningsfuld måde ved at fokusere på fortællingen. Det er måske ikke nemt at fortælle på kommando, men brug jeres egne erfaringer og oplevelser, det gør det nemmere,” siger chefkonsulent Niels Alstrup, som introduktion til spillerne.
Budgetoverskridelse
Lidt slik på hvert bord skal sørge for ekstra energi til spillerne, som alle gør meget ud af at få fortællingen til at hænge sammen.
”Og på dette kommunalmøde besluttede man at inddrage en chefkonsulent,” slutter Allan Ø. Larsen fra Glostrup Kommune sin del af historien, ved et af bordene.
Herefter tager Niels Christensen fra Højer Møbler A/S ordet og fortæller videre med hjælp fra sit emnekort, som hedder ’budgetoverskridelse’. Så kommer turen til Birgitte Baktoft (Danmarks Lærerforening), der trækker kortet ’musiklokale’.
”Det koster en lakrids,” griner hun, når hendes medspillere afbryder hendes del af fortællingen.
Historien bliver kunstig
Men historien kommer alligevel til at virke lidt kunstig, og deltagerne ved dette bord bliver usikre på idéen med spillet.
”Jeg sidder bare og fabulerer. Kan I huske, hvad formålet med spillet var?”, spørger Allan Ø. Larsen sine medspillere.
Hanna Bohn Vinkel fra konsulentfirmaet LOOP prøver at forklare på ny:
”Idéen er at få et fælles sprog og en fælles samtale, så alle parter ved, hvad de går ind i. I skoleudviklingsprocessen skal de måske de næste tre år samarbejde, så det er vigtigt, at de får et fælles grundlag.”
Deltagerne ved dette bord vælger i anden spillerunde at lave lidt om på reglerne. Egentlig skal de fortælle videre på baggrund af emnekortene, de har i hånden.
”Jeg vil gerne fortælle videre, men jeg tager lige en anden person, end der står på kortet,” siger én af deltagerne.
Isbryder
Efter denne anden spillerunde samler Hanna Bohn Vinkel og hendes kollega Niels Astrup op på erfaringerne. Flere deltagere er enige i, at spillet kan være en isbryder, men at konkurrencen støder sammen med fortællingen. Andre mener, at det er svært at holde fokus på fortællingen, fordi man bliver styret af kortene. Derudover savner nogle, at økonomien er med i spillet fra begyndelsen.
Kan rejse problematikker
Den generelle konklusion er, at værdien af spillet ligger i den diskussion, som kommer ud af det. Spillet kan ikke løse problemer, men kan rejse spørgsmål, man ikke har tænkt på, som fx hvad man stiller op med et splittet lærerkollegium.
Flere deltagere mener, at spillereglerne nogle gange bremser udfoldelsen af fortællingen, og at det derfor kan være en fordel, hvis spillereglerne kan ændres undervejs. Men det er tydeligt, at spillet har sat nogle tanker i gang.
”I den virkelige verden sidder vi også hver især med vores kort,” som en af deltagerne formulerer det.